Michael gjorde arkitektens streger bygbare – nu har projektet vundet en pris

Michael Staun var med til at omsætte arkitektens idéer til løsninger, der kunne fungere i praksis. Nu har den langvarige renovering af Højstrupparken i Odense vundet Renoverprisen 2026.

Arbejdsliv
Holdet bag renoveringen af Højstrupparken har vundet Renoverprisen 2026. Foto: Malthe Ivarsson
Af Morten Halskov

Der var bobler i glassene og kransekage mellem fingrene på medarbejderne i mandags på tegnestuen hos virksomheden Erik Arkitekter.

For her fejrede de, at et stort projekt har fået en særlig anerkendelse. Holdet bag den omfattende renovering af boligbyggeriet Højstrupparken i Odense har nemlig vundet Renoverprisen 2026.

En af dem, der var med til at fejre prisen, er TL’er Michael Staun. Han har undervejs været med til at omsætte arkitektens streger til løsninger, der rent faktisk kunne bygges.  

“Det var et stykke arbejde, der skulle udføres. At det så bagefter bliver vurderet af nogen til at kunne fortjene en pris, tager man jo gerne med. Det er klart, at det aldrig er negativt at blive påskønnet for sit arbejde. Og det vækker begejstring blandt alle de kollegaer, der har været med på sagen,” siger han til fagbladet Teknikeren og tilføjer:  

"Som ansat gennem så mange år bliver man en del af inventaret i virksomheden. Så selvfølgelig bliver man da stolt, når nogle andre ser på, hvad det er, man har lavet som virksomhed. Vi er jo alle en del af DNA'et hernede.”  

(Artiklen fortsætter under billedet)

"Det er klart, at det aldrig er negativt at blive påskønnet for sit arbejde," siger Michael Staun, som har været med til den nu prisbelønnede renovering af Højstrupparken i Odense. Foto: Erik Arkitekter.

Fra teknisk tegner til landskabskonstruktør 

I snart 42 år har Michael Staun været ansat hos Erik Arkitekter. Han er uddannet teknisk tegner, og gennem årene har hans daglige arbejde ændret sig en del. 

I 1985 begyndte Michael Staun sin karriere med at være højre hånd for arkitekter og konstruktører, når ting skulle tegnes og tekstes. Han var “den kuli, som lavede alt det, de andre ikke gad,” forklarer han.   

Som årene gik, blev han mere og mere selvkørende og begyndte selv at lave små projekter med en chef som bagstopper. Og for 15-20 år siden begyndte han at interessere sig for det, der foregik uden for bygningerne, nemlig landskabsopgaver. Siden har han arbejdet selvstændigt med at tegne, beskrive, konstruere og gøre projekter bygbare.

“Så jeg har taget mig den titel, der hedder landskabskonstruktør. Andre har så mange titler og uddannelser, så jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt at hedde sådan," griner 66-årige Michael Staun.   

 

Bindeled mellem idé, tegning og byggeplads

Han husker, at det var på en skiferie tilbage i 2012, at han og kollegerne fik at vide, at de havde vundet opgaven med at være med til at renovere omkring 600 boliger i Højstrupparken i det vestlige Odense. 

Der gik dog flere år med blandt andet at inddrage beboerne i den store almene boligbebyggelse og med workshops, inden man nåede frem til den konkrete udførelse, fortæller Michael Staun. 

Han kom med på projektet, da planerne skulle føres ud i livet. En kollega havde tidligere projekteret det i forbindelse med udbuddet, hvorefter Michael Staun blandt andet overtog tilsynet med byggeriet og fulgte projektet frem til, det stod færdigt i 2024. 

Så det blev til mange ture i bilen mellem hans faste arbejdsplads på tegnestuen i Viborg og boligrenoveringen i Odense i løbet af de henved fire år, renoveringen varede.  

“Der var nogle måder, som det var projekteret på, som måske ikke helt præcist var hensigtsmæssige, og som jeg løbende korrigerede og reviderede sammen med entreprenøren. Så vi gjorde det bygbart," siger Michael Staun.  

“Det udtryk, der var tegnet, var den ånd fra landskabsarkitektens side, vi fulgte. Så det var ikke sådan, at vi lavede det fuldstændigt om, så hun ikke bagefter kunne kende det og sige: Det var da ikke det, jeg havde tegnet. Det var jo det, vi skulle forfølge, og det var også det, som bygherren havde købt ind på, så det var det, vi skulle nå i mål med, tættest muligt,” siger han.

 

Pris til hele holdet

Det er Realdania og Grundejernes Investeringsfond, som står bag Renoverprisen, der hvert år bliver uddelt efter en længere udvælgelses- og afstemningsproces.

Ud over titlen som årets bedste renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet af Renoverprisen på 100.000 kroner.

De centrale parter i renoveringen af Højstrupparken har været Erik Arkitekter, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, Danakon Rådgivende Ingeniører samt hovedentreprenør Enemærke & Petersen. 

Bygherren på projektet er Fyns Almennyttige Boligselskab, der administrerer Højstrupparken, og som har modtaget støtte fra Landsbyggefonden til renoveringen.

 

Nyt bag de gamle facader 

Højstrupparken er opført fra 1948-52 og blev i 2015 udpeget af Arkitektforeningen som en af periodens ti bedste murede bebyggelser, fremgår det af en beskrivelse af projektet på Renoverprisens hjemmeside

Renoveringen har givet decentral ventilation i alle boliger, indvendig istandsættelse af udtjente boliger og har gjort cirka en tredjedel af boligerne fuldt tilgængelige med nye elevatorer og større altaner. 

De nye altaner er lavet, så de er en naturlig del af facaden. Samtidig er facaderenoveringen udført med genbrug af de eksisterende mursten – en løsning, der har sparet nye materialer og bevaret bebyggelsens oprindelige udtryk. 

Set udefra fremstår det røde murstensbyggeri stort set som oprindeligt.

 

Ikke længere klondyke

Michael Staun glæder sig blandt andet netop over, at man ikke har moderniseret Højstrupparken til ukendelighed og noget, som næsten ligner et nybyggeri. Derimod har man bevaret det oprindelige udtryk. 

“Her har man bevaret charmen, vil nogen sige. Andre siger, at den ser kedelig ud. Men man har bevaret det udtryk, man i sin tid fandt, at den bebyggelse skulle have med buede friser omkring indgangspartierne og specialdesignede altaner,” siger han. 

Michael Staun fremhæver også andre synlige resultater efter renoveringen af Højstrupparken såsom mindre asfalt, mere grønt, nye belægninger, legeområder, nye stisystemer og en cykelparkering, som ikke længere er noget “klondyke fra tidens tand”. 

“At man får lavet noget miljø foran blokkene, frem for at det bare var asfalt ind til murstenene, har en charme. Og det har virket positivt på opfattelsen af indgangsfacaderne,” siger han og konstaterer:

“Jeg synes, det har været et spændende projekt.”  

Relaterede artikler

Flere artikler fra TL