Tøjsortering i stor skala

Det snurrer og hviner fra en fuldauto­matisk maskine, der plukker og sorterer tøjaffald. Ud af det koksgrå monstrum daler tøjstykker lydløst ned i affaldscontainere fordelt efter farve og type. Vi er hos NewRetex i midtjyske Bjerringbro.

En gruppe TL-medlemmer følger med fra sidelinjen, mens maskinens robotarme og transportbånd knokler derudaf. De er kommet for at høre om teknologien og forretningen hos virksomheden, der gerne vil være blandt de største i Europa inden for sortering og genanvendelse af tøjaffald.

NewRetex er en startup-virksomhed og har med EU-midler i ryggen vist, at det er muligt at automatisere sortering af gammelt, slidt tøj og derefter genanvende det til fremstilling af nyt garn til tøjbranchen.

Tøjaffaldet kan efter sortering skæres i mindre stykker og optrævles til åbne fibre, der kan spinnes til nyt garn.

”Drømmen bag NewRetex er, at tøj, der bliver smidt ud, skal blive til tøj igen. Sortering danner grundlaget for, at man kan genanvende tøjet, fordi der skal være meget tekstil af den samme slags, for at det kan genanvendes,” fortæller Anja Laursen, Brand Manager i NewRetex.

Gamle fibre blandet med nye
Vi elsker nyt tøj, og den gennemsnitlige dansker køber 13-16 kg af det om året. En t-shirt til 79 kroner her. En blomstret kjole til 299 kroner dér. Ligesom fast food lokker fast fashion kunderne med nemme og billige produkter, når kludene i klædeskabet er blevet kedelige.

Men køb og smid væk-kulturen er en vigtig grund til, at tøj- og modeindustrien er den fjerdemest miljø- og klimabelastende branche på kloden. Store mængder ender i dag på lossepladser i bl.a. Afrika, der ikke kan bruge alt det tøjaffald, vi sender derned.

Fra 1. juli 2023 er det ikke længere tilladt at sende tekstiler til forbrænding i EU. Nu skal tøjet ­sorteres og genbruges eller, hvis det er slidt, gen­anvendes, og her kommer NewRetex ind i billedet. Anja Laursen tager en gråhvid t-shirt frem fra en hylde. NewRetex producerer ikke selv tøj, men har fået fremstillet t-shirten her for at vise mulig­hederne for at blande genanvendt tekstilaffald – her 20% uldfibre – sammen med nye fibre.

”Den er lavet med en blanding af hvide virgin-­fibre og tøjaffald. Så man kan se Hr. Jensens underbukser eller Karens gamle kjole, eller hvad det nu er, i den her t-shirt. Vi forfiner tøjaffaldet til at blive til noget nyt og godt igen,” siger Anja Laursen.

Under rundvisningen går vi forbi bunker af tøj, som NewRetex mod­tager fra kommunale genbrugspladser. Virksomheden samarbejder også med tøjbranchen, vaskerier og genbrugsbutikker. Noget af det indleverede tøj er i god stand – nogle gange sidder mærket endda stadig i kraven - og kan uden videre genbruges. Noget andet skal helt frasorteres, f.eks. ­tæpper, bamser og madrasser.

Efter den ­manuelle præsortering ryger tøjaffaldet videre til den store, fuldautomatiske sorteringsmaskine, som sluger tøj i den ene ende og spytter det sorteret ud i den anden.

Maskine automatiserer sortering
Undervejs bliver tekstilet undersøgt af et visionsystem med kameraer, der detekterer farver, samt en nærinfrarød sensor, der via bølgelængden kan afgøre, om tekstilet f.eks. er 100% eller 95% bomuld eller en helt anden type.

Til sidst falder tøjstykker med sekunders mellemrum ud af skakter og ned i en af 31 forskellige containere til tøjaffald. Den nye maskine kan sortere 20.000 ton tekstilaffald om året. Den erstatter et mindre pilotanlæg, som klarede ca. 15 ton om ugen.

”I lande som Indien sidder der mennesker og kigger på care label’en (mærkat med vaskeanvisninger, red.) for at afgøre, hvilken type tekstil, tøjet er lavet af. Det nye og innovative her hos os er, at vi har den her maskine, som kan gøre det i stedet,” siger Anja Laursen.

Men hvordan kan man så tjene penge på det? Det mangler NewRetex endnu at finde ud af på den lange bane. Foreløbig betaler kommunerne 2,5 kr. per kg for at indlevere tøjaffaldet hos NewRetex. Til gengæld får de en rapport om, hvad affaldet er blevet brugt til, og den sporbarhed er noget af det, NewRetex kan tilbyde kunderne.

I 2024 er ny EU-lovgivning på vej med krav om genanvendte materialer i nyt tøj. Her håber virksomheden, at der vil blive stillet konkrete krav til genanvendelse af såkaldt ’post consumer’-­tekstilaffald – altså tøj, der har været brugt og ender som affald. Det vil hjælpe forretningen på vej.

”Det var rigtig spændende at få lov at se hjertet i den nye sorterings­maskine, hvor den genkender de forskellige typer materialer i tøjet. Det minder lidt om et postsorteringsanlæg og signalerer, at virksomheden er klar til, at der nu skal ske noget mere,” siger tekniker Tonny Ring Nielsen, der var med på rundvisningen, og til daglig arbejder hos Grundfos.