Debatindlæg bragt første gang 10. juli 2026 i mediet Sundhedsmonitor af
Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund
Majbritt Garbul Tobberup, landsformand, Høreforeningen
Janne Gleerup, forperson, DM
Når du skal have hjælp til et høreapparat, er det enten en uddannet audiologitekniker eller audiolog, der skal hjælpe med behandlingen. Indenfor de seneste år er antallet af uddannet personale på høreområdet faldet eller stagneret, samtidig med at man rundt om i landet har rekrutteringsproblemer. Samtidig stiger antallet af ældre med aldersbetinget høretab. Fortsætter tendensen med færre uddannede fagfolk til flere ældre, står vi i en endnu værre situation fremover.
Som det er i dag, er der op til 1,5 års ventetid på offentlig høreapparatbehandling og flere steder i landet har både offentlige og private klinikker svært ved at rekruttere uddannet personale.
Der blev udleveret 200.000 høreapparater i 2025. Tallet stiger hvert år, fordi der bliver flere ældre med et aldersbetinget høretab. Og sådan vil det også være fremover. Mennesker med høretab skal selvfølgelig have den bedst mulige hjælp, og det kræver, at der er uddannet personale til at udføre behandlingen. Ellers bliver ventetiderne endnu længere på de offentlige høreklinikker, og der bliver knaphed på kompetencer på de private høreklinikker.
Vi skal sikre tilstrækkeligt med ansøgere og praktikpladser
Hvis vi skal forhindre, at høreområdet ligesom andre store velfærdsområder mangler uddannet personale, så skal vi først og fremmest sikre, at der er tilstrækkeligt med ansøgere til de studiepladser, der udbydes. Vi ved, at den relative mangel på audiologiteknikere er større end for eksempel elektrikere og sosu’er, som er nogle af de faggrupper, der ofte fremhæves, når vi taler om mangel på arbejdskraft.
Derfor skal der gøres mere for at vise, hvor attraktive uddannelserne indenfor området er, uanset om man vælger erhvervsuddannelsesvejen eller starter på universitetet. Ligesom der skal sættes fokus på de mange jobmuligheder, man har både indenfor offentlige og private høreklinikker, indenfor industrien med videre. Studerende og lærlinge skal selvfølgelig også være sikre på at kunne få en praktikplads undervejs i deres uddannelse.
I dag må alt for mange audiologiteknikere afbryde deres uddannelse, fordi der ikke er en praktikplads til dem. I 2025 søgte 40 personer ind på audiologitekniker-uddannelsen, men baseret på udviklingen de seneste år ved vi, at kun halvdelen af dem vil få en praktikplads. Det er spild af god arbejdskraft til et område, der mangler netop det. Og her har både de offentlige og private høreklinikker et ansvar for at påtage sig den forpligtigelse, det er at have en lærling i praktikforløb. På samme måde kan det være svært at få de meget kortere praktikpladser for studerende på audiologistudiet.
Lange ventetider er helt uholdbare
De lange ventetider på høreapparatsbehandling på de offentlige høreklinikker og rekrutteringsproblemerne på de private udenfor uddannelsesbyerne er helt uholdbare, når vi ved, at flere og flere har behov for høreapparatsbehandling i fremtiden.
Derfor vil vi appellere både til uddannelserne om at sikre det nødvendige antal pladser til studerende og lærlinge, de offentlige og private klinikker om at give de unge en praktikplads og endelig til politikerne om ikke at ændre mere på uddannelsesområdet.
Det er vigtigt, at de mange reformer på uddannelsesområdet ikke betyder, at små, men samfundsvigtige uddannelser kommer i klemme. Nogle uddannelser leverer afgørende kompetencer til områder, hvor der allerede er mangel på fagfolk, og hvor behovet kun vil vokse. Derfor skal der være et særligt blik for, at reformer ikke utilsigtet fører til færre studiepladser, svækket rekruttering eller tab af viden på små specialiserede uddannelser.
Der skal tilstrækkeligt med uddannet personale til at sikre en god høreapparatsbehandling indenfor en acceptabel tidsramme. Det er vigtigt både for den enkelte og for samfundet. Menneskeligt og økonomisk.