Teknisk Landsforbund holder lukket fredag den 26. april.

Ferie 2024: Skudår driller i godt ferieår

Hvis du er fan af fridage, så er 2024 en blandet fornøjelse. Der er mange fridage, men samtidig også et skudår, der driller.

TL Nyt

2024 er i gang, og måske er det lidt tidligt allerede at kigge på feriedage igen, men her er den korte version af ferieåret 2024.

På grund af helligdagenes placering får du én fridag mere end i 2023. Alligevel betyder skudår – og dermed en ekstra arbejdsdag - at der er lige så mange arbejdsdage som sidste år.

Men 2024 giver fine muligheder for at bruge få fridage på at få fri i større klumper. Det kunne f.eks. være:

  • Påsken: Her kan du med blot tre fridage kan få hele 10 dages uafbrudt ferie.
  • Kristi Himmelfart: Tager du fire fridage rundt om denne helligdag, får du ni feriedage i streg.
  • Julen: Den falder godt i 2024. Fem fridage giver dig tolv dages ferie i streg, hvis man tæller 1. januar 2025 med.

Der kan selvfølgelig være andre aftalte fridage eller ordninger på din arbejdsplads. F.eks. giver Grundlovsdag og 1. maj for mange en halv eller hel fridag. Men det gælder kun, hvis det er aftalt. I tvivl, så står det i din kontrakt eller i personalehåndbogen.

Helligdage i 2024:

  • Mandag d. 1. januar – Nytårsdag
  • Søndag d. 24. marts – Palmesøndag
  • Torsdag d. 28. marts – Skærtorsdag
  • Fredag d. 29. marts – Langfredag
  • Søndag d. 31. marts – Påskedag
  • Mandag d. 1. april – 2. påskedag
  • Torsdag d. 9. maj – Kr. Himmelfartsdag
  • Søndag d. 19. maj – Pinsedag
  • Mandag d. 20. maj – 2. Pinsedag
  • Onsdag d. 25. december – Juledag
  • Torsdag d. 26. december – 2. juledag