Det er tid til at melde dig til generalforsamlinger i TL: Læs mere her

OK25: Midlertidig stop for adgang til udmeldelse

Som led i OK25 vil der blive udsendt konfliktvarsel, og det betyder, at det i en periode ikke er muligt at udmelde sig fra Teknisk Landsforbund.

TL Nyt
Af Redaktionen

I forbindelse med OK25 vil Teknisk Landsforbund udsende såkaldt konfliktvarsel den. 19. februar.

Når denne konfliktvarsel er afgivet, vil der blive lukket for muligheden for udmeldelser, indtil konflikten er overstået, og der ikke længere opkræves eventuel konfliktkontingent.

Det betyder i praksis, at man ikke kan udmeldes, før resultatet er godkendt ved afstemning, eller en eventuel konflikt er overstået, og konfliktkassen igen er fyldt op.

Konfliktvarslet er en obligatorisk del af processen med overenskomstforhandlinger. Og proceduren er ganske normal, da det sikrer, at i det tilfælde, at en konflikt bliver en realitet, så vil konfliktkassen efterfølgende solidarisk blive fyldt op igen af medlemmerne.

Du kan hele tiden melde dig ind, men hvis du først melder dig ind efter, at konfliktvarslet er sendt, så kan du ikke modtage konfliktstøtte. Derfor er det også en god anledning til at få de af dine kolleger, der ikke allerede er medlem, til at blive medlem.

I tilfælde af tvivl eller spørgsmål, så sidder Teknisk Landsforbund klar til at hjælpe.