Der er nu opnået enighed i overenskomstforhandlingerne for ansatte i Intertek Danmark. Det betyder, at en ny overenskomst er landet.
Aftalen indeholder en lang række aftaler, hvor det særlig er værd at fremhæve følgende:
- Forhøjelse af satserne for mindstebetaling, som også gælder for elever under 25 år
- Aftale om at de lokale parter regulerer voksenelevsatsen med 4 % i 2025, 3,5 % i 2026 og 3,5 % i 2027
- Forhøjelse af skifteholdstillægget fra de nuværende kr. 7.356 om måneden til:
- Kr. 7.504 pr. 1. maj 2025
- Kr. 7.767 pr. 1. marts 2026
- Kr. 8.039 pr. 1. marts 2027
- 1 % mere i arbejdsgiverbetalt pension og 2 % mere i særlig opsparing
- Indførelse af et nyt TR-vederlag på kr. 9.000 om året
- Indførelse af nyt AMR-vederlag på kr. 9.000 om året
- Ret til fravær i familiemæssige situationer, herunder barns 3. sygedag, 2 børnebørnsomsorgsdage og frihed til ledsagelse af nærtstående
- Mulighed for at afslå overarbejde
- 2 ugers mere løn under barsel samt løn under barsel til sociale forældre og nærtstående til soloforældre
- Mulighed for at konvertere feriefridage til 2,5 % på særlig opsparing
- Udvalgsarbejde om vilkår ved skift af pensionsleverandør samt om krav til helbredskontrol ved natarbejde
- Herunder aftale om at HR, TR og AMR går sammen om at formulere krav til fremtidige leverandører af helbredskontrol, blandt andet at de skal have særligt kendskab til helbredsudfordringer ved natarbejde
Du kan læse hele aftalen her.
Følg med i det seneste nye om OK25 her.