Næsten 20 procent.
Så meget kan den såkaldte Arne-pension stige allerede om få måneder.
For regeringen foreslår at hæve den højeste ydelse fra 15.650 kroner til 18.745 kroner om måneden før skat. Dermed vil Arne-pensionen komme på niveau med seniorpensionen for gifte eller samlevende.
Samtidig vil regeringen give flere mennesker mulighed for at gå på Arne-pension og lade nogle trække sig tilbage tidligere end efter de nuværende regler.
Det er ændringer, som TL’s forbundsformand, Jannik Frank Petersen, bakker op om.
“Det er en god ting, at regeringen fra 1. januar vil hæve ydelsen for retten til tidlig pension, og at adgangsalderen fastfryses ved 64 år. Det giver mere økonomisk tryghed for medlemmer, som har brug for mulighed for at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen," siger han.
Hvem kan få Arne-pension i dag?
Arne-pensionen hedder officielt tidlig pension. Den giver mennesker med mange år på arbejdsmarkedet mulighed for at gå på pension, før de når deres folkepensionsalder.
Du behøver ikke være syg eller have nedsat arbejdsevne. Det afgørende er især, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet.
Efter reglerne i dag kan du få ret til Arne-pension ét, to eller tre år før din folkepensionsalder. Det kræver som udgangspunkt, at du har været på arbejdsmarkedet i 42, 43 eller 44 år.
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen siger:
“Alle skal kunne se frem til en værdig og tryg tilbagetrækning. Derfor styrker vi allerede fra 1. januar retten til tidlig pension markant for danskere med de længste arbejdsliv, så flere får muligheden for at gå lidt tidligere. Og så hæver vi ydelsen - også for dem der allerede modtager Arne-pension. Dermed sikrer vi, at flere kan trække sig tilbage med værdighed og større økonomisk tryghed.”
Nogle kan få et ekstra år
Det vil regeringen ændre for personer, der er født i 1963, 1964 og 1965.
Efter de nuværende regler står aldersgrænsen for Arne-pension til at stige fra 64 til 65 år. Men regeringen foreslår nu i stedet at fastholde grænsen på 64 år for de tre årgange.
Samtidig vil regeringen ændre kravet om anciennitet for at få tidlig pension. Har man været på arbejdsmarkedet i 41 til 44 år, skal man kunne få mellem ét og fire år på Arne-pension, lyder forslaget.
Dermed vil nogle altså kunne gå på Arne-pension et år tidligere, mens andre vil få adgang til ordningen, selv om de ikke har ret til Arne-pension efter reglerne i dag.
Regeringen regner med, at ændringerne vil få flere på Arne-pension. I 2030 forventer regeringen, at stigningen svarer til, at omkring 7.400 personer vil være på ordningen i et helt år.
TAK-medlemmer går også på Arne-pension
I 2025 vurderede Finansministeriet, at omkring tre procent af de medlemmer af Teknikernes A-kasse (TAK), der har alderen til Arne-pension, i gennemsnit vil være på ordningen i årene 2026-2035.
Finansministeriet lavede beregningen, før regeringen kom med sit nye forslag om at udvide ordningen.
Ikke alle får det fulde beløb
Selv om regeringen vil hæve Arne-pensionen, vil ikke alle få den højeste ydelse.
Har du en pensionsopsparing, kan den nemlig trække din Arne-pension ned. Det gælder både løbende livsvarige pensioner og andre pensionsordninger som for eksempel ratepension og aldersopsparing. Og pensionen kan blive sat ned, selv om du endnu ikke er begyndt at få din pensionsopsparing udbetalt.
Har du en stor pensionsopsparing, kan ydelsen helt bortfalde.
Du må gerne arbejde, mens du får Arne-pension. I 2026 kan du tjene op til 28.300 kroner om året ved arbejde, uden at det påvirker ydelsen. Tjener du mere, bliver Arne-pensionen sat ned.
Regeringen har varslet, at den også vil lempe reglerne for modregning ved arbejde. Regeringen har dog endnu ikke præsenteret de konkrete forslag til disse ændringer.
Forslaget er ikke vedtaget endnu
Regeringens forslag til ændringer i Arne-pensionen er endnu ikke fremsat som lovforslag – og er dermed heller ikke vedtaget.
Men regeringens plan er, at ændringerne skal gælde fra 1. januar 2027.