Den 9. juni skal danskerne vælge de 15 parlamentarikere, som skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de kommende år.
EU er for de fleste danskere en lidt fjern, bureaukratisk størrelse, men flere direktiver fra den seneste valgperiode har gjort en konkret forskel for danskerne, siger advokat i TL Byrial Rastad Bjørst.
Han sidder i Fagbevægelses Hovedorganisations ALE-udvalg (Arbejdsret, ligeløn og Europa) og følger EU-lovgivningen tæt.
1. Ligeløn
I 2023 vedtog EU løngennemsigtighedsdirektivet. Det skal bekæmpe lønforskellen mellem mænd og kvinder, bl.a. skal virksomheder med mere end 250 medarbejdere offentliggøre deres løngab hvert år. Det er desuden et krav, at lønmodtagerne kan se den kønsmæssige lønforskel mellem kollegerne, der udfører arbejde af samme værdi. Endelig skal arbejdsgivere fortælle potentielle medarbejdere, hvad lønrammen er og må ikke spørge til forventninger ved jobsamtalen. Direktivet skal implementeres før juni 2026.
2. Tidsregistrering
Fra 1. juli skal alle EU-borgere registrere deres arbejdstid. Fra den dato skal alle virksomheder have opsat et system, der registrerer alle medarbejdernes arbejdstid.
3. Øremærket barsel
De danske politikere blev overhalet indenom, da EU i 2021 vedtog EU-orlovsdirektivet. Direktivet sikrede at der er reserveret 11 ugers orlov til hver forældre, og dannede grundlag for den nuværende barselsordning, hvor hver forældre råder over 24 ugers orlov efter fødslen.
4. Ansættelsesbevis
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår betyder, at medarbejderne har ret til at få oplysninger om arbejdsvilkår som løn, ferie, barsel, opsigelsesvarsel – dem har arbejdsgiver pligt til at udlevere. Medarbejdere har også mulighed for at tage andet arbejde ved siden af deres hovedbeskæftigelse. Loven trådte i kraft i Danmark i 2023.
5. Mindsteløn
Europa vedtog i 2022 direktivet om mindsteløn. Formålet er at sikre, at alle arbejdstagere i EU får adgang til en passende mindsteløn. I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, som fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster, og Danmark som stat har anlagt annullationssøgsmål for at forhindre, at hele eller dele af direktivet får virkning i Danmark. Men direktivet om mindsteløn kan måske gøre en forskel – især for dem, der arbejder uden overenskomst. Direktivet indeholder nemlig en bestemmelse om, at medlemsstater med overenskomstdækningsgrad under 80 % fremme af kollektive overenskomstforhandlinger. Danmarks dækningsgrad ligger ifølge Kommissionen på ca. 75-80 pct. med en svagt nedadgående tendens ifølge folketingets EU-nyt, 2020.