Den 1. april 2023 har Teknisk Landsforbund skiftet leverandør på gruppelivsordningen fra PFA til Forenede Gruppeliv, som er Danmarks største udbyder af gruppelivsforsikringer.
Forsikringssummer vil være uændrede i forhold til den tidligere gruppelivsordning hos PFA. Præmien for gruppelivsordningen er indeholdt i det opkrævede kontingent for Teknisk Landsforbund og udgør uændret 8,09 kr. pr. måned i 2023.
Bemærk, at i den nye gruppelivsordning sker udbetaling til ægtefælle eller samlever. Efterlades ingen ægtefælle/samlever, sker udbetaling til afdødes bo. Begunstigelseserklæringer, som er noteret på den tidligere gruppelivsordning i PFA, kan desværre ikke overføres til gruppelivsordningen i Forenede Gruppeliv. Det er ikke muligt at indsætte begunstigede i aftalen med Forenede Gruppeliv.
For yderligere information om gruppelivsordningen henvises vores side om pensionsordninger.