Debatindlæg bragt første gang 17. september 2026 hos mediet Avisen Danmark af:
Jimmi Eiberg, regionsformand, TL Hovedstaden & Bornholm,
Lene Ertner, regionsformand, TL Sjælland,
Bodil Sejer, regionsformand, TL Syddanmark,
Pernille Rohde, regionsformand, TL Midtjylland
Bettina Brøndum Andersen, regionsformand, TL Nordjylland:
Danmark mangler desperat faglærte. I 2025 kom antallet af faglærte for første gang i nyere tid under én million, og siden 2010 er der blevet omkring 130.000 færre med en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, viste en analyse for nylig.
En anden analyse viser, at vi kommer til at mangle 160.000 faglærte i de kommende ti år.
Vi står med andre ord over for en stor udfordring, og derfor bliver unge med god grund opfordret til at vælge en erhvervsuddannelse.
Men en faglært uddannelse foregår mere i lære end på skolebænken, så der er også brug for arbejdspladser, der vil uddanne dem. Og her står det på nogle områder skidt til.
Få kommuner har en teknisk designerelev
En ny opgørelse fra TL viser, at der på landsplan er 18 teknisk designerelever i den kommunale sektor.
7 af dem er ansat i kommunalt ejede forsyningsselskaber. Det betyder, at kun 11 af landets 98 kommuner i dag har en teknisk designerelev.
Det er svært at få til at hænge sammen med ønsket om flere faglærte. Særligt fordi kommunerne samtidig mangler medarbejdere på tekniske områder, og fordi man må kunne forvente, at det offentlige løfter et særligt uddannelsesansvar.
Flere steder er det blevet vanskeligt at rekruttere byggesagsbehandlere, og presset på området bliver ikke mindre i de kommende år.
Forskydning af opgaver
Ifølge en analyse fra DA er tekniske designere den faggruppe, som vi vil mangle flest af i fremtiden. En fremskrivning viser, at omfanget af tekniske designere vil falde med 56 procent frem mod 2036. Det er flere end for eksempel sosu’er og elektrikere.
Samtidig oplever vi i TL en anden udvikling, som forstærker problemet. Der er sket en stille forskydning af opgaver, og når tekniske medarbejdere forlader kommunerne, bliver de alt for ofte erstattet af akademikere.
Kommunernes tekniske afdelinger bestod for få årtier siden i høj grad af tekniske funktionærer, men i dag i stigende grad af akademiske ingeniører.
Det sker uden nogen særlig god forklaring på, hvorfor opgaverne kræver en længere akademisk uddannelse til en højere timepris.
Kommunerne har selvfølgelig brug for ingeniører, arkitekter og andre akademiske fagligheder, og vi har intet imod akademiske kolleger, men der er ingen grund til at bruge længere og dyrere uddannelser til opgaver, som tekniske funktionærer specifikt er uddannet til. Det handler om, at vi bruger de rette kvalifikationer til de rette opgaver.
Når kommunerne både uddanner færre tekniske designere, og samtidig flytter deres opgaver over til andre faggrupper, svækker de selv grundlaget for den faglighed, de senere kan komme til at mangle. Det er en dårlig udvikling både uddannelsespolitisk og økonomisk.
Hvis Danmark vil have flere faglærte, kan vi ikke nøjes med at bede de unge vælge en erhvervsuddannelse. De skal også kunne se en fremtid for sig med god jobsikkerhed, og det starter med, at der er rigeligt med lærepladser. Arbejdsgiverne – og særligt de offentlige – har et særligt ansvar her. Og kommunerne kan tydeligvis oppe sig her.