Har du et godt råd til nyuddannede designere på vej ud i deres første job?
Det spørgsmål har fagbladet Teknikeren stillet til TL’ere i designbranchen.
Næsten 90 har svaret på spørgsmålet. Du kan længere nede i artiklen læse svaret fra 64 af deltagerne i undersøgelsen.
Teknikeren har forelagt svarene fra de 64 TL’ere for branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T). Pressechef hos DM&T Simon Hansen skriver i en skriftlig kommentar:
“De mange udsagn vidner om, at der også er mange forskellige, og til tider modsatrettede, holdninger til, hvordan man bedst muligt kommer ind i branchen. Vi har behov for dygtige designere, for de besidder unikke kompetencer, som branchen og samfundet ikke kan undvære, og derfor håber vi, at den kommende generation vælger designfaget til og er med til at skabe deres egen vej.”