Fremtidens grønne jernbane tager form i Aarhus

”Toget mod Aalborg kører fra spor 5 om 10 minutter. Vær opmærksom på sporskifte,” lyder det over højtaleren på Aarhus Hovedbanegård.

Det er først på aftenen, og der er et løbende flow af passagerer, der ankommer til Aarhus eller skal med toget videre nordpå eller i sydgående retning.

Lige nu er banegården ikke kun en trafikal pulsåre. Det er også en arbejdsplads for det store hold af mennesker, der siden marts 2025 har arbejdet på højtryk med ombygningen.

Sporfornyelser, perronforlængelser, brorenoveringer, elektrificering af togdriften og indførelsen af et nyt digitale signalsystem. Mange tekniske discipliner skal koordineres, mens stationen fortsat er i drift.

Og det er det, TL’s medlemmer er kommet for at blive klogere på i aften. Men rundvisningen starter et andet sted.

Når planen møder virkeligheden

Cirka 500 meter fra togtrafikken har Banedanmark etableret et midlertidigt kontor med udsigt over Aarhus Gågade. Der er ikke plads til en skurvognsby ved banegården, og derfor blev løsningen at leje en lejlighed med plads til både bygherre og entreprenører.

Projektchef Helle Thambo fortæller om at styre et kæmpe projekt, hvor der er etableret 33 nye sporskifter på en strækning af 22,8 kilometer, ombygget fem broer og flyttet 180.000 tons jord. Det er bare et lille udsnit af alt det, der er udført. Og selv med en fast plan, opstår der uforudsigelige udfordringer undervejs. Som da Helle blev ringet op af entreprenøren, fordi glade festivalgæster fra North Side gik over sporene. Hun ringede til DSB, der sænkede hastigheden på togene. Eller dengang en medarbejder kom til at køre for langt med sin gravko, ud over en skrænt og ned i en vandlomme. Medarbejderen kom sikkert fri, men Brabrand Sti måtte afspærres for at fire gravkoen op.

”Det handler om at finde løsninger, der minimerer generne. Som jeg plejer at sige til borgerne: Vi støver, vi er grimme og vi larmer, men vi vil hellere stå ved det og byde op til dialog frem for at gemme os,” siger Helle Thambo.

Udfordringer under køreledningerne

En af projektets mest komplicerede discipliner er elektrificeringen, som Banedanmark har oplyst, bliver forsinket. Det er elektrificeringsekspert Jørgen Gade kommet for at fortælle nærmere om. Først opridser han fordelene ved et ellokomotiv:

”Det giver bedre acceleration, hvilket især er en fordel i et land som Danmark med korte afstande mellem stationerne, og samtidig kan du udnytte den energi, der frigives ved bremsning,” fortæller Jørgen.

Det store problem ligger ved kørelednings- og strømaftagerzonen.

”Det er lidt af en varm kartoffel,” siger Jørgen og forklarer udfordringen.

På Aarhus Hovedbanegård ligger fjernbanen tæt på den i forvejen elektrificerede Letbane med eget køreledningsanlæg side om side. Det skaber en række tekniske udfordringer, som gør det endnu mere komplekst at sikre korrekt elektrisk adskillelse, jordingsforhold og håndtering af returstrømme. Samtidig har der været behov for omfattende sporombygninger, hvor et spor blandt andet er sænket under broen for at få plads til en større frihøjde på køreledningerne.

”Elektrificeringen har vist sig at være mere komplekst end først antaget,” siger Jørgen Gade og fortæller, at det endnu er uvist, hvornår elektrificeringsprojektet er i mål.

Målstregen i sigte

Vi har nu forladt Banedanmark-kontoret og står på perron 4 under Bruuns Bro. 1922 står der under den, og man kan se, at den er slidt. Under cykelbroen i forlængelse af er der opsat et lærred.

”Under renovationen opdagede vi, at metalkonstruktionen, der bærer trædækket til cykler, er tæret. Vi måtte akut lukke cykelparkeringsbroen før planlagt for at undgå nedfald af fragmenter på perron og spor. Tingene ser ofte anderledes ud, når først man får fingrene i ­jorden,” siger Helle Thambo.

Vi fortsætter og ser forlængelsen af de nye perroner, der bliver 330 meter i alt. Der er anlagt kabelrender, som man kan gå henover. Løsningen har krævet om­fattende godkendelser, men gør arbejdet nemmere for teknikeren i fremtiden.

Den 16. december klokken 16 er sidste entrepriser afleveret og klar til fuld drift, hvor Aarhus Hovedbanegård kan ekspedere 12 tog i timen. Til den tid vil togturen fra Aarhus til København blive 32 minutter kortere og fra Aarhus til Aalborg kan passagerer se frem til 14 minutters besparelse. Selvom der kun er et halvt år til, er Helle Thambo fortrøstningsfuld for udsigterne.

”Vi har overholdt planerne og endda afleveret den seneste entreprise tre uger før tid. Nu glæder vi os til, at Aarhus kan indvie Danmarks Grønne Jernbane.”1

Hver gang man lukker en vej, har det betydning for hverdagslivet i Aarhus. Da man skulle ombygge broen ved Skanderborgvej, fandt man en alternativ løsning, så man undgik at lukke en af Aarhus’ hovedårer ind og ud af byen.

Broerne hen over banen bliver ombygget med mere højde for at gøre plads til kørestrømsledningerne.