Rasmus: “Mit år i modebranchen som klassisk designer skræmte mig”

Det var spændende at læse design. Tiden på designskolen i Kolding var fed. Og han har også været glad for selv at undervise studerende på designuddannelsen.  

Men Rasmus Trøst Simonsen vil alligevel advare andre om den del af designbranchen, der handler om mode. 

“Designuddannelsen er kvalificeret, fagligt relevant og sindssygt spændende. Jeg elskede uddannelsen og fortryder ikke et sekund, at jeg har taget den og undervist i den. Men jeg synes, modebranchen er overvejende usund og nok ikke for de fleste,” siger den 30-årige designer til fagbladet Teknikeren. 

Sin egen prøveklud

Da Rasmus Trøst Simonsen i 2012 gik på efterskole, begyndte han at interessere sig for sneakers. I gymnasiet udvidede han sin interesse for gummisko til også at omfatte tøj.

Han købte meget tøj og eksperimenterede med forskellige stile. Hurtigt fandt gymnasieeleven ud af, at det er dyrt hele tiden at være med på den nyeste mode, så han begyndte at designe sit eget tøj. Det begyndte i det små med, at han syede patches på jakker, farvede T-shirts og kortede bukser af med en saks. 

I 2017 tog han på højskole for at undersøge, om hans hobby skulle være mere end det.

“På højskolen blev jeg totalt grebet af det at konstruere tøj, og det medførte, at jeg søgte ind på designskolen i Kolding,” siger Rasmus Trøst Simonsen. 

I virksomhedspraktik

I 2018 var han lykkelig for at slippe gennem nåleøjet og ind på designskolen i Kolding. Han tænkte, at han bare skulle gøre sin bacheloruddannelse i beklædningsdesign færdig, og så ville vejen til et godt job i designbranchen være banet for ham. 

Jyden blev færdig med sin treårige uddannelse i 2021 og rejste til København, hvor et job som designer i en nystartet modevirksomhed ventede. Han kom i såkaldt virksomhedspraktik.

“Jeg var glad for at være dér. Jeg fik noget ansvar, og jeg lærte en masse ting“ siger Rasmus Trøst Simonsen.

Skal hjælpe med at skabe vækst

Til gengæld var TL’eren ikke imponeret over betalingen for sit arbejde, som var på fuld tid, fortæller han.

“De var meget søde til at sige, at de skulle nok betale for frokost og sådan noget. De ville egentlig rigtig gerne ansætte mig. De sagde, at de desværre ikke kunne give mig et job lige nu, men måske i fremtiden, hvis jeg var villig til at blive og hjælpe dem med at vækste. Og så måtte jeg jo få alt det tøj, som jeg havde lyst til. Det var ligesom det, de kunne tilbyde,” siger Rasmus Trøst Simonsen.

Designeren forklarer, at virksomheden modtog en ny tøjkollektion hvert halve år, og at han fik lov til at vælge det tøj fra kollektionen, som han gerne ville have. Han vurderer, at han fik tøj til en indkøbspris for virksomheden på mellem 1.000 og 2.000 kroner om måneden.

“Det var min betaling. I et halvt år,” siger Rasmus Trøst Simonsen og konstaterer:

“Det var egentlig et sted, hvor jeg var interesseret i at blive, hvis jeg vel og mærke kunne have fået en ansættelse med en rigtig løn. Men den kom aldrig. Og det var også derfor, jeg skiftede til en anden virksomhed, hvor jeg faktisk fik løn. Men hvor arbejdsforholdene måske i virkeligheden var endnu dårligere.” 

“Når jeg kigger tilbage på det, synes jeg, det er forrykt. Det er hovedløst, at det overhovedet kan finde sted. At man er villig til på en eller anden måde at overbevise unge mennesker og få dem til at arbejde gratis og ligesom at sælge det som om, at det er normen i den her branche," siger han.  

Job med løntilskud

Designeren søgte og fik job i en anden virksomhed i København. Denne gang i en modevirksomhed, der fik løntilskud fra statskassen for at have designeren ansat til en løn på 25.000 kroner før skat.   

Ifølge Rasmus Trøst Simonsen var kommunikationen ikke altid den bedste i virksomheden, og ofte kunne antallet af hænder ikke matche ambitionsniveauet.

“Jeg havde en konstant følelse af at være en dag bagefter. Lige meget, hvor hurtigt jeg løb. Det var stressende,” siger han. 

“Jobbet var hårdt, jeg havde mange overarbejdstimer, og set i det lys var lønnen ikke prangende. Der var sådan en kultur, hvor man følte, at man var nødt til at blive på arbejdet, indtil man var færdig med opgaverne, selvom arbejdsdagen egentlig burde være slut. Man fik ikke betaling for overarbejdstimer, afspadsering, pension eller betalt frokost. Det er begreber, der desværre slet ikke findes flere steder i modebranchen,” siger Rasmus Trøst Simonsen.  

Udsigt til fast stilling

Designeren fortæller, at han var blevet stillet en kontrakt på en fast fuldtidsstilling i udsigt, når han havde arbejdet i modevirksomheden i et halvt år, hvor aftalen om løntilskud skulle ophøre. 

Efter et halvt år blev Rasmus Trøst Simonsen fyret. 

“Jeg følte mig snydt. Jeg fik at vide, at det skyldtes økonomiske årsager. Det er muligt, men det kom lige efter, at jeg ikke kunne være i job med løntilskud længere. Jeg var rigtig ked af at miste mit job på den måde. For jeg var glad for jobbet, selvom det var hårdt,” siger han. 

Videreuddanner sig

Efter et enkelt år i København med arbejde i to modevirksomheder flyttede Rasmus Trøst Simonsen i 2022 tilbage til Jylland. 

“Mit år ude i modebranchen som klassisk designer skræmte mig. For at sige det mildt. Det var oprigtigt ubehageligt at være i den branche,” siger han.

Men Rasmus Trøst Simonsen elskede stadig at arbejde med design. Så han begyndte at læse en kandidatuddannelse på designskolen i Kolding for at udvide sine kompetencer. Målet var at få åbnet nogle andre døre og komme til at arbejde med design på en anden måde end i den klassiske modebranche, som han havde stukket sig på. 

Tjenere og pædagoger

I 2024 blev Rasmus Trøst Simonsen færdig med sin kandidatuddannelse i bæredygtigt design.

Han fortæller, at nogle af de andre færdiguddannede bachelorer og kandidater på uddannelsen nu to år senere stadig kun har arbejdet i praktikforløb, og at de har svært ved at finde arbejde i designbranchen. I stedet arbejder de som tjenere eller børnehavepædagoger, oplyser han.  

“Det er helt vildt ærgerligt, at det er en branche, der er så præget af den her gratis arbejdskraft, som ikke bliver behandlet særlig godt. Der er så mange dygtige designere, som kan alt mulig sejt, og som bare gerne vil betales for deres arbejde, ligesom alle andre mennesker vil det,” siger Rasmus Trøst Simonsen. 

Han er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange dygtige designere, som på sigt nok skal få sig en hæderlig løn og en etableret karriere inden for modebranchen. Men samtidig opfordrer han folk til at tænke sig godt om, inden de vælger branchen som deres levevej. Samt at have en plan B klar, hvis det skulle gå galt.

“Modebranchen er rigtig hård, skævvredet, underlig og falsk. Den er enormt præget af hierarkier, spidse albuer og sådan en "du skal gøre dig fortjent til det"-kultur. Branchen bliver puttet op på en piedestal med de her smukke billeder, fotoshoots og fashion weeks, som om det skulle være et magisk sted at gøre karriere. Men det er verdens næstmest forurenede branche. Det er også en branche, hvor der er for få job og for mange om buddet, så lønninger er i bund. Det tvinger folk til at gå i praktikforløb, selvom de har tre til fem års uddannelse,” siger designeren. 

Stå fast

Selv begyndte Rasmus Trøst Simonsen i 2024 at undervise studerende på designuddannelsen på KEA, som siden har fået navnet Erhvervsakademi København (EK). 

“Jeg føler virkelig, at jeg har fundet mit kald med undervisningsfaget. Man får mulighed for at præge de kommende designere, både fra et bæredygtigt perspektiv, men især også fordi man kan fortælle dem, hvad de er værd. Fortælle dem, at det ikke er meningen, at de skal lade sig forføre at tomme løfter og polerede praktikophold. Og fortælle dem, at de skal stå fast på, at de skal betales for deres arbejde på lige vilkår med alle andre. Det giver sindssygt meget mening for mig,” siger han.

Rasmus Trøst Simonsen har undervist på EK, indtil hans vikariat udløb midt i april i år. Efterfølgende har han som freelancer undervist studerende på designskolen i Kolding.

Respektabel løn

Han vil fortsat rigtigt gerne arbejde med design i fremtiden. Og nu søger han arbejde som designer inden for undervisning og forskning kommunalt. 

Men modebranchen forventer han ikke at vende retur til. I hvert fald ikke foreløbig. Og i så fald skulle det være til et job hos en veletableret virksomhed med en respektabel løn, fortæller han. 

“Jeg har en femårig uddannelse, og jeg er enormt kvalificeret og dygtig til det, jeg kan. Og det vil jeg eddermame betales for. Al ære og respekt til dem, der er hårdhudet nok til den klassiske modebranche. Det er jeg ikke,“ siger Rasmus Trøst Simonsen.

“Så set i bagklogskabens lys, så ville jeg ønske, at jeg havde sagt nej til det, jeg har oplevet i modebranchen. Men dengang var der meget en forståelse af, at det var sådan, man gjorde. At det var vejen ind i branchen. Og jeg vidste ikke bedre,” siger han.

Hvad er løsningen på de problemer, du ser i branchen?

“Der burde være flere, der arbejder under overenskomst i modebranchen. Og der burde være mere regulering og nogle klare retningslinjer omkring løn og arbejdstid,” siger designeren.  

Branchen: Vi kan ikke genkende billedet

Teknikeren har forelagt designer og underviser Rasmus Trøst Simonsens udtalelser for branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T).

”Der er tale om en meget forskelligartet branche, og vi kan ikke genkende det generaliserende billede af, at modebranchen bliver sat op på en piedestal, eller at den skal omtales som magisk, ligesom det heller ikke vores opfattelse, at det er en ubehagelig branche at være i," skriver pressechef hos DM&T Simon Hansen i en e-mail til Teknikeren og fortsætter:

"Man skal passe på med at skære hele branchen og alle dens virksomheder over en kam og dømme en hel branche, selvom man gennem et år har haft to dårlige oplevelser.”