Praktikum giver en tryggere studiestart: ”Jeg føler mig bedre rustet”

En nytænkt start.

Det er, hvad de studerende på uddannelser som bl.a. automations- og produktionsteknolog har oplevet på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler, da de begyndte på deres uddannelse i september.

Før gik studerende direkte i gang med uddannelsen fra dag 1. Men nye studerende med baggrund fra gymnasiet har i år været i værkstedsforløb, også kaldet praktikum, inden deres medstuderende med erhvervsuddannelser er startet.

Praktikum var en del af uddannelsesreformen i 2025 og skal udligne de forskellige forudsætninger, de studerende møder ind med. Det skal i sidste ende mindske frafald.

Tal viser nemlig, at studerende med en gymnasiebaggrund i højere grad falder fra i løbet af de første år. I 2023 faldt 28 % af de studerende med gymnasial baggrund fra i løbet af det første studieår, for elever med erhvervsuddannelse var tallet 16 %.

Ti dage med hænderne i teknikken

Renee Larsen underviser på automationsteknologuddannelsen og har været med til at sætte rammerne for praktikum på Maskinmesterskolen under Aarhus Erhvervsakademi.

Praktikum har fungeret godt, og de studerende har været positive, siger han.

”De har haft gåpåmod og gået til det med krum hals. De har givet udtryk for, at de godt kunne se ideen med det, og at det var spændende.”

Når de studerende starter, er der stor forskel på, om de kommer med en erhvervsuddannelse eller har gymnasial baggrund, siger Renee Larsen. Det har før været en udfordring.

”Når man kommer fra gymnasiet, ved man ikke meget om el og automation. At vi kan køre forløb på 10 dage, hvor vi giver dem el- og automatikforståelse og ser på komponenter, og hvad det betyder at afisolere en ledning eller sætte en ledning i en klemme, gør en forskel. Også at dem med elteknisk baggrund ikke sidder der. Det gør det nemmere at stille alle de dumme spørgsmål.”

Praktikum er struktureret, så de studerende starter med helt basal fagterminologi og teori.

”Vi taler om Ohms lov, og de får et måleinstrument i hånden, så de lærer at måle modstand og forstå, hvordan man måler strøm. Vi giver forståelse for styring, pneumatik (trykluftteknik) med forståelse for ventiler og slanger."

”Den sidste ting er, at vi har smule programmering med dem, så de nogenlunde har et sprog for det, vi ser.”

Efter de 10 dage kommer de studerende ikke på niveau med dem, der har en erhvervsuddannelse, understreger Renee Larsen.

Det ville også være urimeligt at forlange, påpeger han.

Men når undervisningen på automationsteknologen begynder rigtigt, kan de genkende ord og tage værktøj i brug.

Det er Renee Larsen og hans kolleger, der har vurderet, hvad der skulle indgå i praktikum, så de studerende med gymnasiebaggrund ikke føler sig for langt bagud.

Han var også med til at undervise i et testforløb i praktikum på Maskinmesterskolen fra 2019-2021.

”Der brugte vi noget af det, maskinmestrene lærte om på 1. semester. Vi så hurtigt, at det var noget i samme stil, vi skulle have med i praktikum for at de kunne begå sig ved en maskine.”

Flere begynder uden en teknisk baggrund

Han oplever, at der er sket et skifte i, hvilken erfaring de studerende har, og derfor er praktikum en kærkommen forandring.

”Da jeg startede som underviser på automationsteknologuddannelsen for otte år siden, var der måske 70-80 % studerende med elteknisk baggrund. På mit hold nu er der 36 i alt, men kun fire med elteknisk baggrund. Der er sket noget, og vi har måttet indrette undervisningen.”

Automationsteknologer skal ikke være elektrikere, understreger han. De skal ikke kunne de samme ting. Men der er nogle ting, de skal kende, for at begå sig på en maskine.

Nikolai Strandby Henriksen har gået på HHX og er lige startet på automationsteknologuddannelsen.

Efter HHX arbejdede han på et lager, hvor de havde robotter og automationsanlæg.

”Det er der, min interesse kommer fra. Uddannelsen lød spændende, og jeg ville gerne selv lave programmering.”

Praktikum har været hjælpsomt, siger Nikolai Strandby Henriksen.

”Praktikum har givet mig en større forståelse af strømveje og programmering, og hvordan man skal tænke i forhold til strøm og opsætning. Jeg har aldrig arbejdet med ledninger, så det var fedt at få grundlæggende forståelse for. Man får sin egen læringskurve og har den første tid ikke medstuderende, der ved det hele på forhånd. Det giver rum til at prøve sig frem.”

Studerende med erhvervsuddannelse har en anden forståelse, siger Nikolai Strandby Henriksen. Der er mange nye begreber at lære at kende om strøm, modstand og spænding, og det har de meget bedre styr på.

”Mange har programmeret i fritiden også. Så de har en fordel, men vi føler os lige så godt rustet nu.”

Hvordan havde din studiestart været uden praktikum?

"Jeg tror, jeg havde haft en meget sværere start uden praktikum. Nu føler jeg, at jeg har fået et fundament, som jeg kan bygge videre på, på resten af uddannelsen. Jeg startede uden den store erfaring med el og automation, men praktikum har gjort, at jeg føler mig langt bedre rustet til at arbejde videre med det. Jeg synes også, vores lærere har været gode til at give os plads med selv at prøve tingene af, samtidig med at de hjælper os, når vi går i stå"

Han kunne faktisk godt tænke sig, at praktikum blev udbredt til flere fag som f.eks. projektledelse.

Fra STX til relæteknik

For Josefina Marjun Meinhardsdottir har praktikum også været givende. Hun har en STX-baggrund.

”Jeg vidste intet om relæteknik, sensorer eller Ohms lov før. Jeg har kun haft det kort i gymnasiet. Det var spændende at få en lampe til at lyse på tavle. Jeg føler mig mere tryg nu, hvor jeg ved, hvordan man gør tingene rigtigt.”

De 10 dage med praktikum har været passende, synes hun. Det var også rart at komme i gang med uddannelsen bagefter, hvor studerende med en erhvervsuddannelse bag sig også er startet.

De er allerede blevet en del af holdet, selvom de ikke var med fra start, siger Josefina Marjun Meinhardsdottir. 

”Vi var mange, der havde praktikum. Der er få elektrikere, men de er kommet godt med i grupperne og i arbejdet på studiet.”