Parterne står stejlt over for hinanden.
Så stejlt, at den faglige konflikt mellem 3F og Davidsen Landbrug er endt i Arbejdsretten.
Læs med og få en forklaring på, hvorfor sagen er principiel og vigtig for det danske arbejdsmarked.
Hvad handler konflikten om?
3F kræver, at Davidsen Landbrug indgår en overenskomst med fagforbundet og dermed følger de løn- og arbejdsvilkår, der er aftalt mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A på landbrugsområdet.
Men det ønsker mælkeproducent Kent Davidsen fra Grindsted ikke. Han vil hverken melde virksomheden ind i GLS-A eller tegne en såkaldt tiltrædelsesaftale med 3F.
Davidsen Landbrug har allerede en kollektiv overenskomst. Virksomheden har i flere år været medlem af Arbejdsgiverforeningen KA, som har indgået en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa).
3F mener, at aftalen mellem KA og Krifa stiller ansatte hos Davidsen Landbrug dårligere, end hvis virksomhedens medarbejdere var omfattet af overenskomsten mellem fagforbundet og GLS-A.
Hvad er der sket i sagen?
I den konkrete sag tog 3F i marts 2026 kontakt til Davidsen Landbrug for at få virksomheden til at tegne overenskomst. Det afviste KA på vegne af medlemsvirksomheden.
I april sendte 3F første varsel om, at den ville iværksætte en såkaldt blokade. Den trådte i kraft cirka tre uger senere. En blokade betyder, at 3F’ere ikke må tage arbejde hos Davidsen Landbrug.
Senere i maj blev der til støtte for 3F varslet sympatikonflikter fra andre fagforbund mod virksomheden med virkning fra 15. juni.
En sympatikonflikt betyder, at andre fagforbund iværksætter konflikt til støtte for den oprindelige konflikt. I denne sag ville det betyde, at medlemmer af andre FH-forbund afviser at udføre bestemte former for arbejde for Davidsen Landbrug. Eksempelvis ville medlemmer af Fødevareforbundet NNF hverken modtage mælk fra Davidsen Landbrug eller behandle mælken på landets mejerier.
Varslet om sympatikonflikt mod Davidsen Landbrug fik KA til at klage til Arbejdsretten.
”Når en mælkeproducent ikke kan afsætte sin mælk, kan han ikke drive sin virksomhed. Derfor mener vi, at den varslede sympatikonflikt er helt ude af proportion. Vi har tidligere set, at Arbejdsretten har sat foden ned og konkluderet, at fagbevægelsen er gået for vidt i konkrete konflikter, og det mener vi også bør være udfaldet i denne sag,” forklarede KA-direktør Karsten Høgild til KA’s Facebook-side.
Hvorfor kan et fagforbund stille krav om en anden overenskomst?
Et fagforbund kan stille krav om overenskomst med en virksomhed, selv om virksomheden allerede er dækket af en anden overenskomst.
Når et fagforbund i disse tilfælde stiller krav om overenskomst, skyldes det ofte, at fagforbundet vurderer, at virksomhedens hidtidige overenskomst giver medarbejderne dårligere vilkår end den brancheoverenskomst, fagforbundet har indgået med arbejdsgiverne på området.
En såkaldt brancheoverenskomst eller landsoverenskomst er en aftale mellem en fagforening og en arbejdsgiverorganisation, som fastsætter løn- og arbejdsvilkår inden for en hel branche i hele landet, for eksempel landbruget. En brancheoverenskomst kræver, at to landsdækkende organisationer – der bredt repræsenterer henholdsvis branchens arbejdere og branchens virksomheder – sætter sig sammen og underskriver en kollektiv aftale.
Hvis en virksomhed siger nej til at følge en brancheoverenskomst, kan fagforbundet som udgangspunkt forsøge at presse kravet igennem med eksempelvis blokade, strejke eller sympatikonflikt, hvis betingelserne for en lovlig konflikt er opfyldt.
Konfliktretten er en del af den såkaldte danske model, der er mere end 125 år gammel.
Hvilke våben har lønmodtagere og arbejdsgivere?
Helt tilbage i 1899 indgik Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (DA) og De samvirkende Fagforbund (DsF, nu FH) det såkaldte septemberforlig efter en stor arbejdskamp i Danmark.
Forliget bliver kaldt det danske arbejdsmarkeds grundlov og danner grundlag for den danske model, som er berømt ud over landets grænser.
Modellen bygger på, at arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning selv aftaler løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomster frem for, at vilkårene fastsættes politisk ved lov.
I den danske model kan lønmodtagerne organisere sig i fagforeninger, mens arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet samt stor frihed til at ansætte og afskedige medarbejdere.
Fagforeninger kan blandt andet bruge strejke, blokade og sympatikonflikt som våben i en arbejdskonflikt.
Omvendt kan arbejdsgiverne bruge lockout og sympatilockout, hvor ansatte udelukkes fra arbejdspladsen og ikke får udbetalt løn.
Den danske model medfører også, at når der er indgået en overenskomst, gælder der som udgangspunkt fredspligt på det område, overenskomsten dækker. Det betyder blandt andet, at parterne ikke må bruge strejke eller lockout til at presse krav igennem, mens overenskomsten gælder.
Hvad er på spil?
Den danske model bygger på en balance mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Og her er konfliktretten altså et af lønmodtagernes våben.
Næstformand i FH Flemming H. Grønsund skrev i juni om sagen på sin Facebook-side og gjorde opmærksom på, at hvis man fjerner “den ene del af ligningen, fjerner man også balancen” i den danske model.
Konfliktretten “handler om at sikre, at virksomheder konkurrerer på kvalitet, produktivitet og innovation – ikke på lavere løn og dårligere vilkår,” skrev næstformanden.
KA ser anderledes på sagen og mener, at det er urimeligt, at 3F kræver en anden overenskomst med Davidsen Landbrug, når virksomheden allerede har en kollektiv overenskomst.
I det traditionelle overenskomstsystem kan fagforeninger og arbejdsgivere bruge konfliktmidler som strejke og lockout.
KA og Krifas organisationsaftale bygger derimod på, at parterne ikke må anvende kollektive kampskridt.
Hvad nu?
I forbindelse med et indledende retsmøde mellem FH og KA den 11. juni i Arbejdsretten meddelte FH, at den varslede sympatikonflikt blev suspenderet, mens retten behandler sagen.
Tirsdag den 17. november 2026 kommer sagen for Arbejdsretten. KA har anlagt sagen, fordi arbejdsgiverforeningen mener, at den varslede sympatikonflikt er ude af proportion.
Arbejdsretten skal således tage stilling til striden om fagbevægelsens brug af sympatikonflikt.