TL deltager i Copenhagen Pride

Regnbueflagene pryder vinduerne på Nørre Voldgade, og Teknisk Landsforbund bakker igen i år op om Pride-ugen i København.

TL Nyt
Foto: Teknisk Landsforbund
Af Kasper Schultz Lund , Ditte Damsgaard

Det er Pride-uge i København, og igen i år bakker Teknisk Landsforbund op om det, som det hele handler om.  

Det er en vigtig sag for Teknisk Landsforbund, at vi alle kan gå på arbejde og være sikre på, at vi er helt okay, helt som vi er - uanset hvem vi elsker. 

TL bakker op og viser støtte og solidaritet med dem, som hver dag kæmper for retten til at være dem, de er, siger TL's forbundsformand Jannik Frank Petersen. 

"Danmark er grundlæggende et lige samfund, men der er stadig marginaliserede grupper, hvis rettigheder er under pres. I verden og i Danmark. Dem står vi op for, og går med i paraden som en samlet fagbevægelse for at vise, at vi er imod intolerance, og at der skal være/er plads til alle på vores arbejdsmarked."

Mød os på Pride Square

Fra i dag mandag d.12. august til onsdag d.14. august kan du desuden møde regionsformand for TL Hovedstaden og Bornholm Jimmi Eiberg og regionsformand for TL Sjælland Lene Ertner og ved standen på Pride Square på Rådhuspladsen.

Lørdag d.19. august er der Prideparade, hvor TL og FH deltager.

Glædelig Pride til alle.