Seniorjob

  • Er du ledig?
  • Vil du snart miste retten til dagpenge?
  • Er der maksimalt 5 år til, at du har ret til at gå på efterløn?

Så har du ret til et seniorjob.

Får du et seniorjob, bliver du ansat i din kommune efter den gældende overenskomst. Din arbejdsgiver modtager et årligt tilskud, og det betyder, at du ikke optjener timer til en ny dagpengeperiode.

Kommunen bestemmer arbejdsområdet på baggrund af en samtale med dig. Her skal der tages hensyn til dine forudsætninger og interesser. Din lokale tillidsrepræsentant deltager også i samtalen.

Seniorjobbet slutter dagen før, du har ret til efterløn. Imens du arbejder, skal du fortsat betale kontingent og efterlønsbidrag til din a-kasse.

Desuden skal du stå til rådighed for et ordinært arbejde. Derfor skal du have et aktivt CV på Jobnet.

Du kan tidligst søge om et seniorjob tre måneder før, din dagpengeperiode udløber. Og du kan senest søge to måneder efter.

Læs mere på borger.dk.

Er du interesseret i et seniorjob, skal du henvende dig til din lokale A-kasse.