I Teknisk Landsforbund er vi optaget af at hjælpe dig i dit arbejdsliv. Derfor kan du som medlem bestille en karrieresparring, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation og hjælper dig med at afklare de skridt, der er relevante for dig.
I en karrieresparring veksler vi mellem at stille dig coachende spørgsmål og komme med konkrete bud på løsninger, så du finder den retning, der giver mening for dig. Det er dit arbejdsliv, det handler om.
En karrieresparring er blandt andet til dig, der drømmer om:
- Nye udfordringer eller en ny retning i dit arbejdsliv
- Et overblik over dine faglige kompetencer
- At gennemgå mulige scenarier i forbindelse med udfordringer i dit arbejdsliv
- Hjælp til og sparring om ledelsesmæssige udfordringer
- Inspiration til, hvordan du får meget mere ud af det job, du allerede har
- Større trivsel i dit nuværende job eller bedre trivsel i dit næste
- Sparring om alt fra jobopslag til jobsamtaler
Vores mål er at hjælpe dig i den rigtige retning. Vores vigtigste redskaber er vores erfaring kombineret med de nødvendige og vigtige spørgsmål, som kan inspirere, motivere og måske også udfordre dig og dine overbevisninger om, hvad du kan, og hvilke muligheder du har.
Hvis du er ledig
Hvis du er ledig, skal du ved din næste samtale i a-kassen først tale med din vejleder om muligheden for at få adgang til karriererådgivning. Det er din vejleder, der vurderer dit konkrete behov i forløbet.