Katarina mærker stress på jobbet: “Det føltes næsten som om, man bare skulle forsøge at overleve”

Katarina Thomsen ser sit job i mode- og tekstilbranchen som en hobby, som hun får penge for. 

Men samtidig er det også en hård branche med højt tempo og mange deadlines. 

Det oplevede hun senest i over to måneder i foråret, hvor der også var mangel på ressourcer i hendes team, fortæller hun. 

“På det tidspunkt havde jeg svært ved at se en vej ud af situationen. Det føltes næsten som om, man bare skulle holde ud og forsøge at overleve hverdagen, indtil belastningen blev så stor, at man var nødt til at råbe op for at få hjælp. Det er ikke en særlig rar følelse,” siger Katarina Thomsen til fagbladet Teknikeren. 

En del af hele livet

TL’eren arbejder som modelkonstruktør i designafdelingen hos et stort firma i Jylland. Hun har speciale i pasform, graduering samt 2D- og 3D-udvikling og har lige nu ansvaret for tailoring samt denim og bukseprodukter til både herre og damer.

Hun begyndte i 2012 på sin uddannelse hos VIA Design & Business i Herning og blev færdiguddannet med en bachelor i 2015. 

Siden da har hun arbejdet i mode- og tekstilbranchen. 

“Det føles dog næsten som om, jeg har været en del af branchen hele mit liv, da min familie havde en mindre tøjvirksomhed, som fyldte meget i min opvækst. Jeg brugte meget tid som barn sammen med min familie på at opbygge systuer, skabe relationer til leverandører, besøge tøjmesser og generelt være en del af hele miljøet. For mig føltes det helt naturligt at vokse op midt i den verden,” siger 35-årige Katarina Thomsen.

Passionerede mennesker

Hun synes, at branchen både er spændende og kreativ, fordi hun hele tiden arbejder med udvikling, innovation og nye produkter. 

“Det gode ved branchen er, at man får lov til at kombinere kreativitet med teknisk viden. Derudover møder man mange passionerede mennesker med de samme interesser som en selv, og man taler på mange måder det samme faglige sprog. Man er også tæt på de nyeste trends og tendenser uden nødvendigvis selv at skulle følge alt på sociale medier hele tiden,” siger modelkonstruktøren.

Hun peger også på en anden fordel i branchen: Mange medarbejdere har ofte adgang til relativt billigt tøj som et personalegode på deres arbejdsplads. 

“Personligt har jeg ikke købt tøj til fuld pris i mange år. Jeg er efterhånden næsten blevet for nærig til det og vil næsten hellere købe billigere brugt tøj,” siger hun. 

Strækker sig langt

Katarina Thomsen mærker, at arbejdsvilkårene i branchen ofte er præget af et højt tempo, mange kollektioner med et stort antal produkter og korte deadlines. 

Der er ofte en forventning om, at medarbejdere kan håndtere mange opgaver samtidigt - endda også når ressourcer eller bemandingen bliver reduceret undervejs i processen, fortæller hun. 

Det gør, at det kan være svært at skabe en god balance mellem kvalitet, kreativitet og tempo. Og i praksis betyder det ofte, at medarbejdere bliver nødt til at gå på kompromis et eller flere steder for at nå deadlines, medmindre medarbejderen er villig til at lægge mange ekstra timer i arbejdet, forklarer modelkonstruktøren. 

“Jeg tror, at mange medarbejdere i branchen brænder så meget for deres arbejde, at de ofte strækker sig længere, end hvad der på sigt er holdbart,” siger hun. 

Store krav til omstillingsevne og fleksibilitet

Hun peger på, at det psykiske arbejdsmiljø i branchen kan være udfordrende, fordi arbejdet ofte er præget af tidspres og mange ændringer i sidste øjeblik. Når der kommer væsentlige ændringer sent i processen, skaber det både stress og usikkerhed, da mange beslutninger og opgaver skal revurderes på kort tid.

Samtidig sker der store forandringer i verden omkring os med ændrede forbrugsmønstre, økonomisk usikkerhed og nye krav til bæredygtighed. Det afspejler sig direkte i de produkter og kollektioner, designerne udvikler. Og det stiller store krav til medarbejdernes omstillingsevne og fleksibilitet, forklarer Katarina Thomsen.

“Jeg tror, mange i branchen holder deres frustrationer for sig selv, fordi konkurrencen er stor, og man ikke ønsker at blive opfattet som besværlig. Branchen er præget af mange dygtige og ambitiøse mennesker, og det kan skabe en kultur, hvor man presser sig selv meget hårdt,” siger hun.

Et arbejdsliv syet med stress 

Modelkonstruktøren fortæller, at hun efterhånden selv har vænnet sig til et “vist niveau af stress i hverdagen”.

“Det er måske netop en del af udfordringen: At det for mange er blevet så almindeligt, at det næsten føles mere normalt at være lidt stresset end slet ikke at være det,” siger hun. 

TL’eren har tidligere været delvist sygemeldt med stress. Det var under sidste del af hendes graviditet. 

Oplevelsen har gjort hende mere opmærksom på, at det er vigtigt at tale åbent om stress og arbejdspres, inden det udvikler sig til et større problem. 

Svært at være til stede

Katarina Thomsen pointerer, at stress både kan påvirke arbejdslivet og privatlivet. På arbejdet kan det gøre det svært at koble af, fordi man konstant føler, at man aldrig bliver helt færdig med én opgave, før flere nye allerede er landet på bordet. 

“Følelsen af, at der altid ligger en voksende bunke opgaver, som man aldrig rigtig kommer til bunds i, kan være meget frustrerende,” siger modelkonstruktøren. 

“Privat betyder det, at det kan være svært at være mentalt til stede og få ladet ordentligt op. Når tempoet er højt over længere tid, påvirker det både energiniveauet og overskuddet. Det mærker man især, når man samtidig har en familie med små børn, som man også prioriterer meget højt. Der kan det være svært helt at lægge arbejdet fra sig og være nærværende, som man gerne vil,” siger hun.

Stresssygemeldinger er ikke usædvanlige

Situationen på Katarina Thomsens arbejdsplads er nu blevet bedre. Teamet har fået hjælp til nogle af de mest tidskrævende opgaver, og hendes stressniveau er tilbage på et mere normalt niveau.

Men modelkonstruktøren forventer ikke, at hun har været stresset for sidste gang i sit arbejdsliv. 

“Gennem min karriere har jeg oplevet flere arbejdspladser, hvor stresssygemeldinger ikke har været usædvanlige. Det er selvfølgelig individuelt, hvor meget man kan klare, men jeg tror, at mange i branchen på et tidspunkt oplever perioder, hvor arbejdspresset bliver for højt,” siger hun.

Flere stressede designere

Andelen af stressede TL’ere i designbranchen ser ud til at være steget i løbet af de senere år. 

I 2017 oplyste 39,7 procent af TL’erne i en undersøgelse lavet af Teknikeren, at de i “meget høj” eller “høj grad” følte sig generelt belastet af stress. 

Nu er andelen på 51,2 procent i en ny, lignende undersøgelse. Det svarer til en samlet stigning i andelen på cirka 29 procent i løbet af de seneste ni år.

Og når det gælder TL’ere i designbranchen, som i “meget høj grad” føler sig belastet af stress, er andelen mere end fordoblet fra 4,4 procent i 2017 til 10,7 procent i 2026. 

I den nye undersøgelse fra 2026 svarer 10,7 procent af deltagerne fra designbranchen, at de har været sygemeldt med stress inden for det seneste år.

Til sammenligning var andelen 7,5 procent i Teknikerens undersøgelse fra 2017. 

Løfte faget i fællesskab

Katarina Thomsen mener ikke, at hun har det endegyldige svar på problemerne i branchen. Men hun tror, at løsningen kræver en kombination af flere ting. 

For det første skal der være mere fokus på realistiske deadlines og bedre planlægning, så medarbejderne ikke konstant arbejder under pres. 

For det andet mener hun, at det er vigtigt, at virksomheder i branchen investerer mere i digitale værktøjer, AI og 3D-teknologi, som kan effektivisere processer, reducere unødigt arbejde og mindske behovet for fysiske prøver. 

Og for det tredje er der samtidig behov for et større fokus på trivsel, bedre kommunikation og mere respekt for de faglige kompetencer i branchen, mener hun. 

“Jeg tror også, at vi som faggruppe kan blive bedre til at dele viden og støtte hinanden. Hvis vi står sammen, udvikler hinanden og løfter faget i fællesskab, kan vi nå meget længere, end hvis vi primært ser hinanden som konkurrenter,” siger Katarina Thomsen og konstaterer:

“Branchen er fyldt med dygtige, kreative og passionerede mennesker. Derfor tror jeg, at fremtiden handler om at skabe rammer, hvor den faglighed kan blomstre, uden at det sker på bekostning af trivsel og balance.”