SVU er voksenuddannelsesstøtte, som giver en arbejdsgiver mulighed for at sende en ansat på uddannelse og ansætte en afløser imens.

  • Hvilke uddannelser giver SVU ret til?
    • SVU gives kun til videregående uddannelse, der ikke giver ret til SU.
    • Uddannelserne skal være tilrettelagt som heltidsstudier.
    • Et typisk anvendelsesområde for SVU vil være diplom- eller akademiuddannelser.
  • Hvad betyder ordningen for den ansatte og arbejdsgiveren?
    • I de fleste situationer får den ansatte løn af arbejdsgiveren. I givet fald vil arbejdsgiveren få SVU ydelsen
    • Arbejdsgiveren skal betale kursusafgiften.
    • SVU ydelsen dækker ikke udgifterne til en evt. vikar.
  • Hvilke kriterier skal du opfylde?
    • Du skal være fyldt 25 år og være i arbejde
    • Du skal indenfor de sidste 5 år have været beskæftiget svarende til mindst 3 år på fuld tid
  • Hvordan søger du om ydelsen?

    Det er arbejdsgiveren og den ansatte, der sammen søger om SVU. Præcis hvordan afhænger af uddannelsesstedet. Du kan finde beskrivelser, vejledninger og ansøgningsskemaer til de enkelte uddannelser på svu.dk.