Beregn dit opsigelsesvarsel

Som funktionær følger længden på dit opsigelsesvarsel de almindelige regler i funktionærloven. Hvis du har aftalt et forlænget varsel, skal det fremgå af din kontrakt.

 

Beregn dit opsigelsesvarsel

Resultat af opsigelsevarsel

Ansættelsesdato
Opsigelsesdato
Opsigelsesvarsel
Din fratrædelsesdato er derfor

Har du været ansat mindre end 3 måneder på opsigelsestidspunktet, så kan dit opsigelsesvarsel være forkortet ved en aftale om prøvetid.

Beregneren kan ikke tage højde for, hvis du har aftalt forlænget varsel. Beregneren kan ikke erstatte konkret rådgivning, da andre end de nævnte forhold kan gøre sig gældende. Er du i tvivl, så kontakt din lokalafdeling.

Bliver du opsagt af din arbejdsgiver og har du været ansat i mindst 12 år, når du fratræder, kan du være berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse – i dette tilfælde skal du kontakte din lokalafdeling.

Funktionærloven bestemmer følgende varsler:

  • 0-6 mdr. ansættelse

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: 1 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af 5. måned)

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: 1 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af forudgående måned)​​​

  • 6 mdr. - 3 årsansættelse

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: 3 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af 2 år og 9 måneder)

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: 1 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af forudgående måned)​​​

  • 3-6 års ansættelse

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: 4 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af 5 år og 8 måneder)

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: 1 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af forudgående måned)​​​

  • 6-9 års ansættelse

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: 5 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af 8 år og 7 måneder)

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: 1 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af forudgående måned)​​​

  • Over 9 års ansættelse

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: 6 mdr. (Hvis opsigelse sker ved 8 år og 7 måneders ansættelse eller senere)

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: 1 mdr. (Opsigelse skal ske inden udgangen af forudgående måned)​​​

  • Aftalt prøvetid i højest 3 mdr.

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: 14 dages varsel (Varslet skal kunne indeholdes i prøvetiden)

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: Intet varsel (14 dages varsel kan være aftalt i kontrakt)​​​

  • Aftalt midlertidig ansættelse i højest 1 mdr.

    ​Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel: Intet varsel

    ​Funktionærens opsigelsesvarsel: Intet varsel​​​