Arbejdstid

Som ansat er der visse regler, der beskytter dig i forhold til arbejdstid. Du er derfor berettiget til 11 timers sammenhængende hviletid hvert døgn. Det er det, man også kalder 11-timers-reglen. Samtidig er du berettiget til 35 timers hviletid hver uge – også kaldet ugentligt hviledøgn, og du må ikke arbejde mere end 48 timer pr. uge målt over en 4 måneders periode – og så kaldet 48-timers-reglen.

I nogle bestemte tilfælde kan de tre arbejdstidsregler dog fraviges. 48-timers-reglen kan f.eks. fraviges ved kollektiv overenskomst om rådighedsvagt i forbindelse med arbejde med ”samfundskritiske funktioner”. Den 4 måneders referenceperiode kan også forlænges ved kollektiv overenskomst.

Alt den tid, der ikke er hviletid, betragtes som arbejdstid og omvendt. Det fastslås af EU-retten. Arbejdstid er den tid, du aktivt arbejder, men også den tid, hvor du står til rådighed og dermed ikke har fri mulighed for at disponere frit over din tid og at følge egne interesser.

Hvis du er i tvivl, så kontakt os.

Som ansat skal du registrere sin daglige arbejdstid. Det skal sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes. Det er TL’s holdning, at det ikke blot er længden af arbejdstiden, du skal registreres, men også start og sluttidspunkt for de enkelte perioder, du arbejder på en dag.

Både arbejdsgiver og du som arbejdstager kan i enkelte tilfælde lave aftale om, at din arbejdstid ikke skal registreres. Disse aftaler kan kun indgås for:

1. Arbejdstagere hvis arbejdstids længde, som følge af særlige træk ved det udførte arbejde, ikke måles eller fastsættes på forhånd,
2. Lønmodtagere, der selv fastsætter såvel længde og placering af arbejdstid, og som tillige enten kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner.

De nævnte undtagelser skal fortolkes restriktivt, og det er TL’s forventning, at ganske få af TL's medlemmer er omfattet heraf.

Kontakt os altid, hvis din arbejdsgiver vil have dig til at underskrive en aftale om, at din arbejdstid ikke skal registreres.

Nej, ikke som udgangspunkt. Din arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet og kan beordre dig til overarbejde.

Er det af private eller andre årsager helt umuligt for dig at udføre overarbejdet, kan du blive fritaget.

Hvis du er omfattet af overenskomst, bestemmer den dine rettigheder i forhold til overarbejdsbetaling.

Typisk er betalingen din timeløn + 50 % for de første 3 timer og + 100 % for de næste timer - samt for dine timer på søn- og helligdage.

Der er overenskomster, hvor betalingen er anderledes, så se nærmere i din overenskomst.

Nogle overenskomster tillader, at du indgår en aftale om funktionsløn med din arbejdsgiver. Den begrænser din mulighed for overarbejdsbetaling.

Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, skal du selv aftale din overtidsbetaling med din arbejdsgiver

Hvis du er privat ansat, har du typisk ikke krav på betalt frokostpause. Når din frokost ikke er inkluderet i arbejdstiden, skal du ikke stå til rådighed i frokostpausen, og du har ret til at forlade virksomheden i frokosten.

Hvis du er offentligt ansat, er din frokostpause typisk inkluderet i arbejdstiden. Frokostpausen varer mindre end en halv time. Du står til rådighed for arbejdsgiveren, og du må ikke forlade arbejdsstedet.

Ja, din arbejdsgiver kan og må ændre din arbejdstid. Ændringerne kan bestå i ændring af arbejdstidens længde og/eller arbejdstidens placering.

Hvis der er tale om væsentlige ændringer af din arbejdstid, skal det varsles over for dig med det opsigelsesvarsel, som du har i henhold til funktionærloven. Det vil med andre ord sige, at dit varsel er afhængig af, hvor længe du har været ansat på din nuværende arbejdsplads.

Hvis der er tale om mindre ændringer, har du krav på et passende varsel - typisk 2 - 3 måneder.

Når du er elev, er du omfattet af de regler for arbejdstid, som er gældende på den arbejdsplads, hvor du er i praktik.

Dog skal du være opmærksom på, at elever som hovedregel ikke må deltage i overarbejde.