Værd at vide om funktionsløn
Er du blevet spurgt af din chef, om du vil indgå en kontrakt på funktionsløn? Eller vil du vide, hvad begrebet dækker over? Så læs her, hvad du skal være opmærksom på.
Inden for TL’s områder er der mulighed for funktionsløn under overenskomsterne for:
- DIO 1 – Industrien Funktionæroverenskomst
- DIO 2 Teknikere
- Tekniq Arbejdsgiverne
- Dansk Erhverv Arbejdsgiver
- Dansk Byggeri
- Dansk Mode & Textil
Er du ansat på andre end de seks nævnte overenskomster, eller er du udenfor det overenskomstdækkede område og på individuelle vilkår, kan der ikke laves en aftale om funktionsløn. Men du kan bruge indholdet her på siden som inspiration til at stille krav til din løn.
Hvis din arbejdsgiver spørger, om du vil indgå en aftale om funktionsløn, skal du altid kontakte din tillidsrepræsentant eller Teknisk Landsforbund.
-
Hvad er funktionsløn?
Funktionsløn dækker over et job, hvor det kan være aftalt, at den individuelt aftalte løn også dækker betaling for overarbejde. Det kan betyde, at der ikke ydes overarbejdsbetaling.
Ifølge overenskomsterne er der stadig en 37-timers arbejdsuge.
Det er vigtigt, at arbejdsgiveren skriftligt giver en helt præcis beskrivelse af, hvad en aftale om ansættelse på funktionsløn vil komme til at indeholde for dig.
-
Hvem kan indgå en aftale om funktionsløn?
Medarbejdere omfattet af følgende overenskomster (undtagen elever under 25 år) har mulighed for at indgå aftale om funktionsløn:
- Industriens Funktionæroverenskomst mellem CO-industri og DIO 1
- Overenskomsten mellem TL og DIO 2 Teknikere
- Overenskomsten mellem TL og Tekniq Arbejdsgiverne *
- Overenskomsten mellem TL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver
- Dansk Byggeri
- Dansk Mode & Textil
*) Medarbejdere omfattet af overenskomsten mellem TL og Tekniq Arbejdsgiverne har tidligst mulighed for at indgå aftale om funktionsløn 2 år efter, de har afsluttet deres tekniske funktionæruddannelse.For elever under 25 år gælder, at der kan indgås aftale om, at lønnen også indeholder betaling for almindeligt forefaldende overarbejde, som omfatter konkret opstået overarbejde af mere tilfældig karakter og begrænset varighed. Der er således tale om uforudsete ting, der gør, at du bliver nødt til at arbejde længere i et kort tidsrum. -
Hvordan sker lønfastsættelsen ved funktionsløn?
Vær opmærksom på, at der ved lønfastsættelsen kan indgås aftale om funktionsløn. Funktionsløn er således en mulighed.
Der er altid tale om en individuel aftale om funktionsløn, hvor du som medarbejder aftaler med virksomheden, hvilke vilkår der skal gælde for netop din ansættelse på funktionsløn.
Ved lønfastsættelsen skal principperne for lønfastsættelse i overenskomsten anvendes. Lønnen skal således afspejle indsats, kvalifikationer, uddannelse, dygtighed samt stillingens indhold og ansvar.
Funktionsløn vil i reglen indebære, at lønnen også omfatter betaling for overarbejde, men det er ikke udelukket at få overarbejdsbetaling, når du har en aftale om funktionsløn.
Du skal derfor blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår der betales for overtid.
For eksempel kan en aftale dække det daglige arbejde, hvor du selv tilrettelægger arbejdet, mens overarbejde som følge af en særskilt ordre eller lignende honoreres efter overenskomstens bestemmelser om overarbejde (beordret overarbejde).
Det betyder, at der samtidig med aftalen om funktionsløn skal indgås en ny aftale om løn.
-
Hvad skal jeg vide, før jeg indgår aftale om funktionsløn?
Tag altid kontakt til din tillidsrepræsentant eller Teknisk Landsforbund, hvis du af din arbejdsgiver bliver stillet overfor ønsket om at indgå en aftale om funktionsløn.
Få derefter lavet en liste over, hvilke funktioner og arbejdsopgaver du har.
Din nuværende løn er fastsat ud fra dine kvalifikationer, dine arbejdsopgaver og en 37 timers fast arbejdsuge.
Ved ændringer af dine funktioner og arbejdsopgaver i fremtiden lægges denne liste over funktioner og arbejdsopgaver til grund for de kommende lønreguleringer. Derfor er det vigtigt at få udarbejdet en detaljeret stillingsbeskrivelse / funktionsbeskrivelse.
Din arbejdsuge vil stadig være 37 timer i gennemsnit. Funktionsløn er primært tænkt som en mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt – ikke som fast udvidelse af arbejdstiden.
Det må ikke fremgå af aftalen, at der skal arbejdes et bestemt antal timer over 37 timer.
Kan skabe fleksibilitet
En aftale om funktionsløn kan både have til formål at skabe fleksibilitet i dagligdagen, men formålet kan også være at dække perioder med mange timer (spidsbelastninger). Det kan derfor være meningsfuldt at aftale særlig honorering for overarbejde i perioder med spidsbelastning.
Hvis du arbejder mere end 37 timer pr. uge, er det vigtigt, at der er fastlagt en procedure for, hvordan overarbejdet bliver beordret og timerne afspadseres, og hvornår betalingen for overarbejdet ligger indenfor funktionslønsaftalen.
Der bør således aftales faste regler for afspadsering, så du mindsker belastningen og holder 37 timer pr. uge.
Det er derfor vigtigt, at arbejdstiden registreres på en måde, som arbejdsgiveren accepterer. Det vil betyde, at den reelle arbejdstid altid kan dokumenteres. Det er bl.a. vigtigt for afspadsering, ved genforhandling af aftalen og ved den årlige lønforhandling.
Er det lønnen værd?
Vær opmærksom på, at en times overarbejde om ugen svarer til ca. 1,35 % ekstra i løn ved overarbejdstimer til plus 50 % og ca. 2,7 % ekstra i løn ved overarbejdstimer til plus 100 %.
Dertil kommer, at du også bør få ekstra i lønposen for at være fleksibel i forhold til fastlæggelse af din arbejdstid.
Overvej om du selv synes, at det giver nok at overgå til funktionsløn, eller om du reelt vil få en lavere betaling for dit overarbejde, når du ikke længere får betaling for overarbejde.
Det kan hjælpe dig til at beslutte, om du vil sige ”ja” eller ”nej” til aftalen – eller til at forhandle videre for at få bedre vilkår.
Funktionsløn er ikke umiddelbart foreneligt med en deltidsansættelse.En aftale om bonusordning kan være en mulighed for at få del i gevinsten ved indførelse af funktionsløn. Det kan være et alternativ til en del af lønstigningen, men vær opmærksom på, at der er tale om en form for ”lottokupon”.
Ret til genforhandling af aftalen efter en indkøringsperiode og ved ændring af stillingsindhold, antal opgaver og ansvar bør være en del funktionslønaftalen.
Indførelse af funktionsløn på en virksomhed kan være anledning til at få etableret en trivselspolitik, hvor den enkelte medarbejder har ret og pligt til at melde fra ved f.eks. stor arbejdsbyrde.
Tal med din tillidsrepræsentant og Teknisk Landsforbund, inden du indgår en aftale om funktionsløn. De kan både hjælpe dig med at forstå aftalen og med at formulere særlige krav til din aftale.
-
Hvilke generelle begrænsninger er der med hensyn til arbejdstid?
Der findes tre lovfastsatte regler om arbejdstid:
- 11-timers reglen – reglen om hviletid
- Reglen om ugentligt fridøgn
- 48-timers reglen
11-timers reglenIfølge 11-timers reglen skal du have en hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer. Det er hviletiden mellem to arbejdsdage. En 24-timers periode regnes fra arbejdstidens begyndelse, og de 11 timers hviletid regnes tilbage herfra. Hviletiden kan efter aftale mellem organisationerne nedsættes til 8 timer. Du kan altså ikke selv lave en aftale.Et ugentligt fridøgnIfølge reglen om ugentligt fridøgn skal du inden for hver periode på syv døgn have et fridøgn. Fridøgn skal ligge i forlængelse af en hvileperiode, så der er min. 35 timers frihed, og fridøgn skal så vidt muligt ligge på søndage.Perioden for fridøgn kan under særlige omstændigheder, og efter aftale mellem organisationerne, udvides til 12 døgn. Du kan heller ikke her selv lave en aftale.Vær opmærksom på, at rejsetid mellem det daglige arbejdssted og et andet arbejdssted ikke regnes for hviletid eller fridøgn i det omfang rejsetiden overstiger almindelig daglig arbejdstid.Ved hjemkomst fra rejse skal du have 11 timer hviletid, medmindre du har haft 11 timers hviletid inden for de sidste 24 timer. Hviletid og fridøgn kan holdes på en rejse, men de kan ikke forsvinde, fordi du har været på rejse.48-timers reglenIfølge 48-timers reglen må arbejdstiden over en fire måneders periode højst udgøre 48 timer pr. uge. Overarbejde er inkluderet i de 48 timer.Ved natarbejde må den daglige arbejdstid over en fire måneders periode i gennemsnit ikke overstige otte timer.I øvrigt skal natarbejdere tilbydes helbredskontrol. Hviletid og frihed har stor betydning for helbredet. -
Hvem har ansvaret for, at reglerne for arbejdstid overholdes?
Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at reglerne for arbejdstid overholdes.….
…..men jo mere arbejdstilrettelæggelsen bliver ens eget ansvar f.eks. i forbindelse med funktionsløn, jo større fokus skal den enkelte have på, at reglerne overholdes. Din arbejdsgiver har f.eks ikke mulighed for at kontrollere, hvornår du sidder og arbejder derhjemme om aftenen. Husk derfor, at arbejde er godt, men for meget arbejde kan være rigtig skidt.
-
Hvilke interesser har arbejdsgiverne i funktionsløn?
- Større fleksibilitet
- Fast beregnelig lønudgift
- Mindre administration
Dertil kommer, at nogle arbejdsgivere kan have den (fejlagtige) opfattelse, at der i princippet intet loft er over antal arbejdstimer, som medarbejderne kan levere.
-
Hvilke interesser har lønmodtagerne i funktionsløn?
- Fast månedlig løncheck
- Fleksibilitet
- Oplevelse af ansvar og mulighed for selv at disponere opgaver og arbejdstid
-
Hvilke risici er der ved funktionsløn?
- Forøgelse af arbejdstiden, fordi tid til løsning af opgaver hænger uløseligt sammen med arbejdstid.
- Problemer med mulighed for afspadsering.
- Manglende incitament fra ledelsens side til at begrænse antallet af arbejdsopgaver.
- Manglende hjælp til at prioritere opgaver.
- Usikkerhed om placering af arbejdstimer
- Manglende sammenhæng mellem opgavemængde, løn og reel arbejdstid - og det er særligt svært at gennemskue for nyuddannede og nyansatte.
- Lavere betaling for overarbejde, hvis den aftalte lønstigning bliver mindre, end du ville have fået ved almindelig overtidsbetaling.
- Problemer med det psykiske arbejdsmiljø, herunder for høj arbejdsbelastning, stress og udbrændthed - og deraf følgende risiko for sygdomsforløb / lavere produktivitet.
-
Hvor kan jeg læse mere?
www.retsinfo.dk - Lovgivning
www.arbejdstilsynet.dk - Vejledninger om bl.a. hviletid, fridøgn og APV.
www.arbejdsmiljoviden.dk - Arbejdsmiljø.
Læs mere om TL's overenskomster