Fysiske rammer

Læs mere om det fysiske arbejdsmiljø:

• Arbejdsstedet

  Der er nogle generelle krav til arbejdsrummets størrelse, indretning og til faciliteter.

  Fysiske krav til arbejdsrum

  • Højden til loftet bør være mindst 2,5 meter, og gulvarealet minimum 7 m².
  • Der skal være 12 m³ luft i arbejdsrummet per person.
  • Tilgang af dagslys og udsyn til omgivelserne bør tilstræbes.

  Personalefaciliteter

  Der skal ifølge arbejdsmiljølovgivningen være adgang til følgende faciliteter:

  • Toilet og håndvask
  • Spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet, og forsvarlig opbevaring af medbragt mad og drikke
  • Garderobe
  • Mulighed for at låse sine ting inde, fx i en skuffe eller et skab.

  Læs mere om arbejdsrummets indretning.

• Indretning af kontor

  Hvis du sidder på kontor, er det vigtigt, at du indstiller stol, bord, skærm tastatur, mus mm., så du har en god arbejdsstilling. Der findes flere gode råd til indstillingerne. Har du meget computerarbejde, er gode indstillinger ikke nok - det er også vigtigt at variere arbejdsstillingerne ved computeren og skifte mellem at stå op og sidde ned, samt at holde pauser fra computerarbejdet.

  Test din viden om indretning af kontoret her

• Indeklima

  Et godt indeklima er en kombination af en passende temperatur og ren, frisk luft. Dårligt indeklima kan føre til problemer med luftvejene og huden samt utilpashed i form af hovedpine og kvalme.

  Temperaturen ved stillesiddende arbejde bør under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 °C og må normalt ikke overstige 25 °C. God rengøring og hyppig udluftning er afgørende for luftkvaliteten. Man kan vælge maskiner (f.eks. printere og fotokopimaskiner), som udvikler mindre varme og ozon. og dermed også er bedre for indeklimaet. Læs mere om, hvad man ellers kan gøre for at forbedre indeklimaet i lægehåndbogen.

  En øget indsats for indeklimaet kan give både mere tilfredse medarbejdere, men også øge produktiviteten og reducere sygefraværet. Læs mere om, hvorfor et godt indeklima betaler sig.

• Støj og vibrationer

  Risikoen for skader pga. støj og vibrationer hænger både sammen med styrken af belastningen og den tid, man udsættes for den. Da lydstyrken og typen af lyd kan skifte, er det kompliceret at måle den samlede belastning fra støj f.eks. i løbet af en arbejdsdag. Støj har primært konsekvenser for hørelsen. Støj skal begrænses mest muligt og planlægges, så det udføres, når det generer mindst muligt. Derudover kan høreværn reducere skaderne af støjen. Læs om reglerne for støj på arbejdet. 

• Støv

  Støv er både generende og sundhedsskadeligt. Meget byggestøv indeholder kvarts- og træstøv, som er kræftfremkaldende. Det er især de helt små støvkorn og fibre, som kvartsstøv, asbest, træstøv, støv i nanostør­relse m.m., der kan forårsage skader. De kan skade lungerne og på længere sigt forårsage alvorlige sygdomme som f.eks. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), stenlunger og kræft.

  Visse andre støvarter kan endvidere fremkalde overfølsomhedsreaktioner i luftvejene som astma og høfeber.

  BFA bygge og anlæg har lavet vejledningen "Støv på byggepladsen" med anvisninger af, hvordan man fjerner eller begrænser mængden af støv på byggepladsen, f.eks. gennem valg af materialer og bearbejdningsmetoder, samt hvordan medarbejdere kan beskytte sig mod støv med f.eks. værnemidler eller udsugning.