Hvis du i din ansættelse er dækket af én af Teknisk Landsforbunds overenskomster, har du ret til en pensionsordning.
I nogle overenskomster er der dog en karensperiode. Det er typisk, hvis du er nyansat, og det betyder, at din arbejdsgiver først betaler til din pension, når du har været ansat i et fastlagt antal måneder.
Hvis du er i tvivl, om du er omfattet af en overenskomst, så kontakt din tillidsrepræsentant eller Teknisk Landsforbund.
Er du ansat i en virksomhed, som TL ikke har overenskomst med, kan du også godt have en pensionsordning. Hvis det er tilfældet, skal det stå i dit ansættelsesbevis.