Ordbog for de offentlige overenskomster

Stat – Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Region – RLTN Regionernes Lønnings og Takstnævn

Kommune – KL Kommunernes Landsforening

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er et samarbejde mellem en række lønmodtagerorganisationer. Parterne er Akademikerne, SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) og OAO (Offentligt Ansattes Organisationer, som TL er en del af).  

De tre centralorganisationer fremsender OK-krav til CFU, som sammenfatter og fremsætter fælles krav til Skatteministeren, som er ansvarlig for forhandlingerne på statens område.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er en sammenslutning 64 lønmodtagerorganisationer, som tilsammen repræsenterer 1,3 mio. ansatte på både det private og offentlige arbejdsmarked.

FH blev dannet 1. januar 2019 ved en fusion af LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). TL har siden 1994 været medlem af LO og dermed også af FH, hvor vi har plads i hovedbestyrelsen og i forretningsudvalget.

FH varetager medlemsorganisationernes politiske interesser i at gøre arbejdsmarkedet attraktivt for lønmodtagerne og bistår med rådgivning i overenskomstforhandlinger og sager i Arbejdsretten.

FF er et samlet fællesskab bestående af 51 lønmodtagerorganisationer – herunder TL, som i alt repræsenterer 565.000 ansatte i kommuner og regioner. FF forhandler de generelle aftaler på det regionale og kommunale område som bl.a. omhandler generelle lønforhold, barsel, ferie og MED. Alle medlemsorganisationer fremsender deres krav til de generelle aftaler til FF, som samler og videresender fælles krav til hhv. KL og RLTN.

Hvis forhandlingsparterne (arbejdsgiverorganisation og fagforbund) ikke kan blive enige om en overenskomstfornyelse ved forhandlingsbordet, vil de blive indkaldt af forligsmanden. Iflg. forligsmandsloven har de pligt til at møde op i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at mægle og fremsætte sit forslag til et overenskomstforlig (forligsskitse). Forligsmanden forsøger at finde så mange enighedspunkter som muligt, som derefter samles i en mæglingsskitse.

I løbet af en overenskomstperiode, må man ikke starte en konflikt. Arbejdsgiver må ikke iværksætte en lockout og lønmodtagerne må ikke strejke. De har pligt til at holde fred og overholde aftalerne i overenskomsten. Hvis lønmodtagerne alligevel strejker, er der ofte tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som kan resultere i en bod idømt af Arbejdsretten.

Derimod kan begge parter iværksætte en konflikt i den periode, hvor overenskomsten er opsagt/udløbet, og der endnu ikke er enighed om en ny.

I nogle overenskomster har hver enkelt ansat mulighed for at prioritere mellem pension og lønudbetaling. Medarbejderen kan således frit vælge, om den del af pensionen som overstiger en fastsat procentsats (fx 15.79%), skal indsættes på pensionsordningen eller udbetales som løn. Hvis den ansatte ikke foretager et valg, indbetales pengene på pensionsordningen.

Hovedaftalen kaldes ofte arbejdsmarkedets grundlov. Den første hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået i september 1899. Principperne i aftalen er stort set de samme i dag.
Hovedaftalen beskriver de helt overordnede regler for samarbejdet på det danske arbejdsmarked, herunder fredspligt i overenskomstperioden og retten til at iværksætte strejke eller lockout.
Det er på grund af Hovedaftalen, at vi i dag har et system med kollektive overenskomster, der udløber og dermed forhandles samtidig.

En hovedorganisation er en paraplyorganisation for en samling fagforbund. Der er to hovedorganisationer for lønmodtagere:

• Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som blev dannet 1. januar 2019 ved en fusion af LO (Landsorganisationen i Danmark) og FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)
• Akademikerne (AC). 

Hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, så bliver der konflikt. Lønmodtagernes konfliktvåben er at nedlægge arbejdet – strejke. Arbejdsgivernes konfliktvåben er at afvise lønmodtagerne – lockout.

Der vil dog aldrig blive tale om en total konflikt. Sygehuse, plejehjem, ambulancekørsel og andre livsvigtige områder vil fortsat fungere med en minimumsbemanding, det såkaldte nødberedskab.

I tilfælde af strejke kan fagforbundet vælge at støtte sine medlemmer økonomisk. Størrelsen af konfliktunderstøttelsen varierer fra forbund til forbund, og der kan være tale om støtte eller lån. Ofte vil en periode med konfliktunderstøttelse være efterfulgt af en periode med forhøjet (konflikt)kontingent.

Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling.

En strejke eller lockout skal være varslet senest 4 uger før, den træder i kraft (dog 1 måned på statens område). I forbindelse med OK21-forhandlingerne kan en konflikt tidligst træde i kraft fra den 1. april 2021, når de nuværende overenskomster udløber.

Når en konflikt er varslet, kan forligsinstitutionen beslutte, at forhandlingerne skal fortsætte med forligsmanden som mægler.

Forligsmanden kan udsætte en varslet konflikt i to gange 14 dage.

Derefter afgør parterne hver især, om de vil respektere en eventuel mæglingsskitse fra forligsmanden, eller de vil gøre alvor af konfliktvarslet.  

Hvis lønmodtagersiden varsler en konflikt, beslutter TL i samarbejde med de øvrige organisationer, hvilke medlemmer der er omfattet.

Arbejdsgiversidens svar på en lønmodtagervarslet strejke kan derefter være at lockoute flere eller alle medarbejdere for at gøre konflikten dyr og besværlig for lønmodtagerorganisationerne. 

Når medlemmernes krav er indsamlet, bliver de efterfølgende sorteret, i krav som omhandler forbedringer til generelle aftaler, og krav som omhandler TL’s egne overenskomster.

De generelle aftaler har vi indgået i fællesskab med andre organisationer fx repræsenteret af Forhandlingsfællesskabet eller CFU. Generelle aftaler vedrører fx ferie, barsel eller TR-regler.

De specielle krav relaterer til TL’s egne overenskomster og kan fx omhandle lønforbedringer til bestemte grupper, pensionsforhøjelser, kompetencemidler eller tilføjelser af nye uddannelser i TL’s overenskomster.

Et halvt års tid inden parterne sætter sig til forhandlingsbordet, begynder arbejdet med at formulere de krav, som parterne ønsker gennemført i den nye overenskomst. I TL spørger vi de medlemmer, som er omfattet af de relevante overenskomster, hvilke ønsker de har til ændringer.

Denne indsamling af krav foregår ved udsendelse af et spørgeskema, som bl.a. omhandler emner som arbejdstid, seniorvilkår, fritvalg, pension, arbejdsmiljø og uddannelse.

Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout. En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Fordelen for arbejdsgiver er, at de slipper for at betale løn til alle de medarbejdere, som er omfattet af lockouten. Ansatte som ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, er dog ikke omfattet af lockouten, og skal således stadig have løn, ligesom lærlinge og elever ikke må omfattes af en lockout.

I overenskomsten er du sikret løn og pension, men du har mulighed for at få lønstigninger lokalt, når din tillidsrepræsentant afholder de årlige lønforhandlinger med ledelsen. Visse steder afsættes en pulje penge af budgettet til lokal lønforhandling.

Hvis forhandlingerne har været i Forligsinstitutionen, afsluttes de som regel med, at forligsmanden fremsætter et samlet mæglingsforslag. Forslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med og uden forligsmandens hjælp. Forslaget samler også de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Mæglingsforslaget sendes til urafstemning, hvor medlemmerne stemmer ja eller nej til forslaget.

Offentlig Ansattes Organisationer (OAO) er en sammenslutning af 23 lønmodtagerorganisationer – heriblandt TL, som alle har ansatte på det offentlige område.

OAO-S varetager interesser på det statslige område og OAO-K varetager interesser på det kommunale/regionale område. OAO arbejder for at skabe attraktive offentlige arbejdspladser ved at koordinere interesser hos alle medlemsorganisationerne.

Af den samlede overenskomstramme kan der afsættes penge til organisationspuljer. Det vil sige penge, som hver enkelt organisation kan forhandle med modparten om at bruge specielt til deres egne overenskomster. Pengene kan fx bruges på lønforbedringer til særlige TL-grupper, pensionsforhøjelser eller midler til kompetencefonde.

Overenskomstrammen er værdien af den kommende overenskomst. Det vil sige, hvor mange penge der er at forhandle om både til lønstigninger og andre forbedringer, samt hvornår de udbetales. Rammen angives som regel i procent af den samlede lønsum.

Reallønnen er det din løn reelt er værd, når der tages højde for prisstigninger. Hvis reallønnen skal bevares, så skal man kunne købe de samme ting, selvom priserne i samfundet stiger, ellers er reallønnen faldet. Reallønssikring betyder således, at lønnen kan følge med de forventede prisstigninger i overenskomstperioden.

Reguleringsordningen er en økonomisk justeringsmekanisme, som skal sikre, at lønningerne på det offentlige arbejdsmarked følger lønningerne på det private arbejdsmarked. Dermed ikke sagt, at lønningerne er de samme, men hvis de private lønninger stiger, så skal de offentlige lønninger stige med samme takt. Ligeledes skal de offentlige lønninger falde med samme takt som lønningerne på de private arbejdspladser.

Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være overenskomststridig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

Når der er indgået forlig om en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning. De enkelte fagforbunds medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomstforliget er godt nok. Nogle forbund afgør resultatet i en såkaldt kompetent forsamling, men i TL lader vi de medlemmer, som er omfattet af overenskomsten stemme, om forliget skal godkendes eller forkastes.