Ordbog for de private overenskomster

Hvis forhandlingsparterne (arbejdsgiverorganisation og fagforbund) ikke kan blive enige om en overenskomstfornyelse ved forhandlingsbordet, vil de blive indkaldt af forligsmanden. Iflg. forligsmandsloven har de pligt til at møde op i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at mægle og fremsætte sit forslag til et overenskomstforlig (forligsskitse). Forligsmanden forsøger at samle så mange enighedspunkter som muligt i en mæglingsskitse, så der er rimelig udsigt til, at den vil blive accepteret at begge parter.

I løbet af en overenskomstperiode må man ikke starte en konflikt. Arbejdsgiver må ikke iværksætte en lockout, og lønmodtagerne må ikke strejke. De har pligt til at holde fred og overholde aftalerne i overenskomsten. Hvis lønmodtagerne alligevel strejker, er der ofte tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som kan resultere i en bod idømt af Arbejdsretten.

Derimod kan begge parter iværksætte og varsle en konflikt i den periode, hvor overenskomsten er opsagt/udløbet, og der endnu ikke er enighed om en ny.

Fritvalgsordningen er en opsparing, der giver den enkelte lønmodtager mulighed for at bruge nogle penge til det, som passer til den aktuelle livssituation. Pengene indbetales på en særskilt konto af arbejdsgiveren. De kan bruges til seniorfridage og børneomsorgsdage, udbetaling i forbindelse med ferie eller ekstra indbetaling til pension. Det er overenskomsterne, der har sikret dig friheden til at vælge mere selv, og indbetalingen til fritvalgskontoen har parterne aftalt af flere omgange at forhøje.

Det er to såkaldte gennembrudsforlig, som skaber rammerne for alle de øvrige overenskomster. Det første er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, som forhandles mellem DI og CO-Industri. Når dette forlig falder på plads, hvilket typisk sker i midten af februar, så begynder forhandlingerne på alle de øvrige overenskomster på minimallønsområdet.

Det andet gennembrudsforlig er Fællesoverenskomsten, som forhandles mellem DI og 3F Transport, og som lægger linjen for de øvrige overenskomster på normallønsområdet.

Hovedaftalen kaldes ofte arbejdsmarkedets grundlov. Den første hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået i september 1899. Principperne i aftalen er stort set de samme i dag.
Hovedaftalen beskriver de helt overordnede regler for samarbejdet på det danske arbejdsmarked herunder fredspligt i overenskomstperioden og retten til at iværksætte strejke eller lockout.
Det er på grund af Hovedaftalen, at vi i dag har et system med kollektive overenskomster, der udløber og dermed forhandles samtidig.

En hovedorganisation er en paraplyorganisation for en samling fagforbund. Der er to hovedorganisationer for lønmodtagere:

• Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
• Akademikerne (AC). 

Industriens Overenskomst – også kaldet Industriens Timelønsoverenskomst indgås af DI og CO-Industri, og er den største overenskomst på det private arbejdsmarked. Den dækker alt arbejde af håndværks- og produktionsmæssig karakter på virksomheden men ikke funktionærarbejde.

Industriens Funktionæroverenskomst dækker funktionærer med tekniske arbejdsopgaver og opgaver inden for handels- og kontorområdet og laboratorieområdet. Det er denne overenskomst, som flest TL-medlemmer er omfattet af.

Hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, så bliver der konflikt. Lønmodtagernes konfliktvåben er at nedlægge arbejdet – strejke. Arbejdsgivernes konfliktvåben er at nægte lønmodtagerne at arbejde – lockout.

Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag.

Der vil dog aldrig blive tale om en total konflikt. Sygehuse, plejehjem, ambulancekørsel og andre livsvigtige områder vil fortsat fungere med en minimumsbemanding, det såkaldte nødberedskab. Dog vil nogle arbejdspladser kunne opleve, at alle medarbejdere bliver sendt hjem under en storkonflikt.

I tilfælde af strejke kan fagforbundet vælge at støtte sine medlemmer økonomisk. Størrelsen af konfliktunderstøttelsen varierer fra forbund til forbund, og der kan være tale om støtte eller lån. Ofte vil en periode med konfliktunderstøttelse være efterfulgt af en periode med forhøjet (konflikt)kontingent, ligesom forbundene kan vedtage, at der er perioder, hvor man ikke kan melde sig ud af forbundet.

Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling.

Første konfliktvarsel udsendes som en formalitet, og ikke nødvendigvis fordi forhandlingerne er gået i stå. Andet konfliktvarsel derimod er mere alvorligt, da det betyder, at en konflikt kan iværksættes syv dage senere.
Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde de varslede konflikter i 14 dage. Og hvis han eller hun skønner, at der er muligheder for forlig, kan konflikten udskydes i yderligere 14 dage. Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt. Selvom overenskomsterne udløber 1. marts eller 1. april, vil en konflikt derfor ofte først kunne bryde ud omkring en måned senere.

Et års tid inden parterne sætter sig til forhandlingsbordet, begynder arbejdet med at formulere de krav, som parterne ønsker gennemført i den nye overenskomst. I TL spørger vi de medlemmer, som er omfattet af overenskomsten, hvilke krav, de mener, er de vigtigste, at vi går videre med under forhandlingerne. Denne indsamling af krav foregår ved udsendelse af et digitalt spørgeskema.

Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde, og derfor ikke optjener løn, kaldes det en lockout.

En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Fordelen for arbejdsgiver er, at de slipper for at betale løn til alle de medarbejdere, som er omfattet af lockouten. Ansatte som ikke er medlem af den overenskomstbærende fagforening, er dog ikke omfattet af lockouten, og skal således stadig gå på arbejde og have løn, ligesom lærlinge og elever ikke må omfattes af en lockout.

På det private arbejdsmarked er det mest almindelige, at lønnen i et eller andet omfang forhandles lokalt. Det kaldes ofte minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet.
Her aftaler overenskomstparterne en mindsteløn, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser på virksomhederne at forhandle de endelige lønninger på plads for hver enkelt medarbejder.
Overenskomster med lokale lønforhandlinger findes blandt andet i størstedelen af industrien og byggeriet, men der er store forskelle på de lønsystemer, man bruger i de enkelte brancher.
På mange virksomheder forhandler man en egentlig lokalaftale om løn.
Her taler man om, at overenskomsten udgør en ramme, som fyldes ud lokalt på arbejdspladserne.

Overenskomstforhandlingerne slutter som regel med, at forligsmanden fremsætter et samlet mæglingsforslag. Forslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med og uden forligsmandens hjælp. Forslaget samler også de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Mæglingsforslaget sendes til urafstemning, hvor medlemmerne stemmer ja eller nej til forslaget.

På normallønsområdet aftaler parterne lønnen i overenskomsten. Der er således ikke tradition for at lave lokale aftaler om højere løn, og derfor kender medarbejderne lønudviklingen i hele overenskomstperioden. Medarbejdere med samme anciennitet, kvalifikationer og opgaver får altså den samme løn, som kun aftales i overenskomsten.

Når forligsmanden udfærdiger et mæglingsforslag på baggrund af alle overenskomstforhandlingerne, sendes det til samlet afstemning. Det betyder, at medlemmerne stemmer om hele forslaget, og hvis flertallet stemmer ja, så er hele forslaget godkendt.

Forslaget bliver forkastet, hvis et flertal af de medlemmer, der har stemt, siger nej. Hvis mindre end 40 % af alle de stemmeberettigede medlemmer deltager i afstemningen, er der en ekstra regel: Mindst 25 % af alle stemmeberettigede medlemmer skal stemme nej, for at forslaget kan forkastes.

Der kan således være nogle områder, som isoleret set har forkastet deres overenskomst, men pga. sammenkædningsreglen bliver hele forslaget godkendt, hvis det efter ovenstående regler er blevet et ja.

Sammenkædningsreglen forhindrer, at mindre overenskomstområder bliver fanget i isolerede konflikter.

Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke er i overensstemmelse med Hovedaftalen, hvis overenskomsten er opsagt, udløbet og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke er som udgangspunkt overenskomststridig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.  

Når der er indgået forlig om en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning. De enkelte fagforbunds medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomstforliget er godt nok.

Er overenskomsten indgået helt uden om Forligsinstitutionen, skal den godkendes med almindeligt flertal. Men oftest er overenskomsten en del af et samlet mæglingsforslag, som er udarbejdet i Forligsinstitutionen – og så er reglerne lidt anderledes.

Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal. Er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Denne regel skal forhindre, at et lille antal medlemmer af ét forbund kan sende Danmark ud i en storkonflikt, som påvirker alle de andre forbunds medlemmer.